Lars Moss til Lunden

18-11-2014 10:31

Pr. 1. januar 2015 starter 39-årige Lars Moss som ny direktør hos Det Danske Travselskab

Copyright Ridehesten.com
Lars Moss.

Lars Moss er allerede en kendt figur inden for hesteverdenen, da han kommer fra en stilling som kommerciel chef hos Dansk Ride Forbund, mens han tidligere også har bestridt stillingen som Event- og Konferencechef hos Brøndby IF.

I det tidlige forår skilte Det Dansk Travselskab sig af med den tidligere direktør Victor Feddersen, og siden da har bestyrelsesformand Peter B. Wilhelmsen også fungeret som direktør. Det har været en uholdbar situation, som nu tager sin slutning efter ansættelsen af Lars Moss.

På grund af lovarbejdet i folketinget er sæsonplan og budgetter for 2015 endnu ikke på plads, men det har ikke forhindret Det Danske Travselskab i at ansætte en ny direktør. Peter B. Wilhelmsen fra travservice udtaler i en nyhed på travservice.dk; - Vi kan ikke vente længere, og som landets nationalarena så vil der også være travløb her i 2015. Derfor har vi gennem længere tid sonderet markedet for egnede kandidater.

- Lars Moss kom vi i forbindelse med via en af Travselskabets medlemmer, Per Frederiksen, der kom til os og fortalte, at Lars Moss kunne være den rigtige mand til jobbet som direktør på Lunden. Vi har også haft andre kandidater, men til slut valgte en enig bestyrelse at indgå aftale med Lars Moss, slutter Peter B. Wilhelmsen til travservice.dk.

Kilde: travservice.dk

- Jeg er klar til at tage arbejdshandskerne på og stille mig til rådighed for travsporten og Charlottenlund Travbane, udtaler Lars Moss til Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner