Thomas Bach Jensen
Lars Moss, der tiltrådte stillingen som direktør for Charlottenlund Travbane den 1. januar 2015 efter en stilling hos Dansk Ride Forbund, siger, at der ikke er nogen form for dramatik i forbindelse med hans opsigelse.
- Det er en beslutning, som jeg har overvejet i meget lang tid. Beslutningen er truffet, men jeg arbejder videre i Travselskabets interesse. Vi har et 125 års Jubilæum og et Copenhagen Cup foran os, og de to store begivenheder glæder jeg mig til at følge til dørs, udtaler Lars Moss.
Siden legendariske Carl Andersens tid som direktør i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane, har 15 personer siddet i direktørstolen i løbet af knap 30 år. Lars Moss er ifølge Karsten Bønsdorf en af dygtigste og mest kompetente personer, der har beklædt posten, hvorfor hans opsigelse vurderes som et tab for travsporten.
Kilde: Travservice.dk