Dyrehvisker vendte lykken - nu vinder hesten

05-10-2016 08:02

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Siden dyrehviskeren Kit i foråret var på besøg hos travhesten Chip, der var spået en god karriere inden for travsporten, er lykken vendt, og Chip vinder nu præmier

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto

Selvom Chip var spået til at vinde flere forskellige løb, lykkedes dette ikke, da hesten gang på gang blev ved med at slå over i galop. Dyrehviskeren Kit Benlolo snakkede i tv-udsendelsen ’Det mystiske Danmark’ derfor med Chip gennem telepati for at få ro på ham, så han kunne vinde løb fremadrettet.

Programmet slutter med, at man ser Chip løbe sig ind på en andenplads, og siden da er det gået fremad. Chip vandt et løb den 10. juli på Charlottenlund travbane. Ejer Marie-Louise Larsen tror på, at det skyldes den hjælp, hun har fået fra Kit. Det har ledt til et bedre bånd mellem de to, og Marie-Louise benytter sig af øvelser, hun har lært af Kit, når Chip er hidsig på banen.

Chip har dog kun startet et andet løb end vinderløbet i juli, hvor han desværre slog over i sin gamle vane og galoperede afsted. Dette skyldes dog ifølge ejer Marie-Louise, at han ’har ondt nogle steder i kroppen’. Kit fortæller, at hun efter optagelserne har kommunikeret med Chip flere gange, og at hun er sikker på, han nok skal vinde flere løb, når han er ovenpå igen.

Marie-Louise mener, der er mere mellem himmel og jord og fortæller, at det er svært at forklare, hvad der har gjort forskellen. Kit håber på flere dyreejere vil tage med sig, at dyr kan mærke mere, end man tror.

Hvad mener du, kan man telepatere med dyr og sikre sig sejre via det?

Kilde: TV 2

Læs også artiklen "Det har sin pris at være hestens ambassadør" om dyretelepatør Ditte Young i magasinet Ridehesten 1/2016 på side 82.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner