Da Ditte kl 10.00 fredag morgen kom ud på Amagerlands Sportsrideklub startede hun med at forklare, hvordan hun tænkte at dagen skulle forløbe, og derefter gik vi i igang med Mitzi. Da Ditte Young først var tunet ind på Mitzi startede hun med at forklare om hendes personlighed, og der var så mange af de ting hun sagde vi kunne relatere virkelig meget til. Mitzi er en kæmpe stor prinsesse “se mig, kig på mig, er jeg ikke lækker”  forklarede Mitzi igennem Ditte Young. Hun forklarede også, at hun synes, at vi var et rigtig godt match, fordi jeg var god til at rumme Mitzi, når hun fandt på nogle underlige ting, da hun er en meget hoppet hoppe med egne meninger. 

Hun sagde, at hun kunne være meget autistisk og det tror jeg, at Sophia ( Mitzis part) og jeg var meget enige om, for hvis der sker noget der ikke plejer at ske kan Mitzi få nogle flip, hvor hun slet ikke vil noget. Ditte prøvede derefter at forklare hvordan vi kunne hjælpe Mitzi i de situationer. Mitzi sagde til  Ditte “Vi skal ride sammen, vi skal dø sammen” og derfra forklarede Ditte at Mitzi mente, at vi skulle være sammen til vores dages ende. Men Ditte blev nødt til at fortælle hende at hun altså skal videre når mine ponyår slutter. Vi lovede derfor Mitzi, at vi ville bruge lang tid på at finde den helt rigtige, en der er kærlig, men samtidig kunne rumme hendes kæmpe personlighed. Ditte gav os også nogle rigtig gode råd til stævnepladserne, og så fortalte hun at Mitzi elskede at være til stævne, fordi så kiggede alle på hende, og hun kunne vise hvor lækker hun var, og hvad hun kunne. Efter at Ditte havde snakket med Mitzi var det Happys tur.

Vi var alle meget spændte på, hvordan Happy har det nu når han er blind. Heldigvis var Happy total ovenpå, og en rigtig glad, og selvsikker lille pony. Han fortalte at han var rigtig glad for at stå på Amagerland Sportsrideklub, og at vi slet ikke skulle have ondt af at han var blind.  Han sagde også at han var meget stolt over at han har været min læremester, og at han var super stolt over at kunne springe uden tilløb. Han fortalte at han synes at Mitzi var irriterende, bare fordi at hun larmede mest behøvede vi ikke sige “hej” til hende først.

Vi havde overvejet lidt om Happy skulle på enefold, og derfor spurgte vi ham hvad han synes om det, det mente han bestemt ikke han ville, da han ville føle sig udenfor. Han fortalte om hvordan han havde det på folden, og der sagde han at Milo var hans buddy og det var som om at de havde byttet roller “Føst passede jeg på Milo, nu passer han på mig”. Efter det fortalte Happy lidt om os alle sammen. Ditte fortalte at det sammenhold og bånd mellem Happy og jeg havde hun kun hørt om 5 gange i hendes 17 årige karriere. Det var vildt surrealistisk, men samtidig passede alt hvad Ditte Young sagde om Happy og hans væremåde. Tilsidst spurgte Happy hvorfor vi var holdt op med at give ham sukkerknalder  (Det fik han altid på stævnepladsen, men det stoppede vi med for tre år siden, da vi ikke har redet stævner), så vi har været nede og købe sukkerknalder i store mængder, så han kan få sukkerknalder hver dag. Det var meget rørende og bevægende det Happy fortalte igennem Ditte, da vi var bange for, at han havde mistet sin livsglæde på grund af han er blind. Der blev sagt så meget på de 4 timer, så har helt sikkert ikke fået det hele med, men alt i alt har det været en helt vildt spændene og fantastisk oplevelse, at komme lidt ind i Mitzis og Happys tankegang. Og vi er selfølgelig super glade for at begge ponyer trives godt hos os. Tak til Ditte Young.