Cecilia Lindahl
Halthed er et stort problem hos sportsheste, og det er den hyppigste årsag til sygefravær og tidlig pensionering. De fleste ryttere kender derfor også til frustationerne, og de finansielle og sportslige konsekvenser, når " Mulle" er halt. Ledskader er en af de hyppigste årsager til halthed hos heste, og af disse er specielt bruskskader et problem. Brusken er nemlig ekstrem dårlig til at hele sig selv, da den ikke har nogen blodforsyning som kan tilføre kroppens helende celler. Dyrlæger finder det derfor særdeles udfordrende at behandle bruskskader, og dr er stor interesse i at finde nye behandlingsmuligheder.
Stamceller
Ifølge førende forskere indenfor ledskader hos mennesker og heste er stamceller en lovende ny behandlingsmulighed, da de har potentiale til at hele ellers uhelbredelige brusk- og knogleskader. Stamceller har således en stor fordel over de nuværende behandlingsmuligheder som f.eks. steroidbehandlinger, idet stamceller ikke kun dæmper irritationen og smerterne som ses ved ledskader, men reelt også kan reparere vævet. Stamceller hører således under en ny generation af behandlinger kaldet regenerativ medicin, hvor mange forsøger at bruge kroppens egne celler til at reparere og genopbygge beskadiget væv. Det var ledbruskens meget dårlige evne til at hele, stamcellers spændende behandlingspotentiale og en kærlighed for heste, der fik Jasmin Bagge til at påbegynde sin forskning i stamceller og ledskader for 2 år siden.
Læs meget mere om Jasmin Bagges spændende forskning i stamceller i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten