Ny professor i hest

21-02-2014 17:41

Britt Carlsen

I dag har været en festdag på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, da Rikke Buhl blev udnævnt til professor indenfor hestens kardiologi. Dagen blev fejret med Rikke Buhls tiltrædelsesforelæsning og efterfølgende reception

Dyrlæge Rikke Buhl har forhodsvis tidligt i sin karriere fundet sit forskningsområde: hesten og dens hjerte. Hendes forskning har vi præcenteret dele af i magasinet Ridehesten, og det viser sig nu, at studierne af hestens hjerte ikke alene kan bidrage til viden om hesten, men også kan bidrage med væsentlige informationer om menneskers hjerte. Når en tophest som Eric Lamazes Hickstead pludselig falder død om inde på banen, og en 14 årig dreng pludselig får hjertestop i Nordjylland, så savner videnskaben en forklaring og viden om, hvad der ligger bag disse hændelser. Rikke Buhls forskning har vist, at det ser ud som om hestens hjerte er helt perfekt til at studere hjertesygsomme også hos mennesker.

Hesten har helt ekstraordinær hjertekapacitet, og det gør hesten til en af de helt overlegne pattedyr, når det kommer til hjertets funktion, og i forhold til mennesker er hestens hjerte helt enestående.

Heste og mennesker deler dog en lidelse, nemlig hjertearytmier eller spontan atrieflimren. Faktisk er hjertearytmi den mest almindelige humane hjertesygdom og er forbundet med reduceret forventede levetid på grund af forøget risiko for bl.a. blodproper. De nuværende behandlingsmuligheder for atrieflimren ikke er fuldt tilstrækkelig og nye måder til effektiv behandling skal undersøges. Imidlertid er der en mangel på dyremodeller med sundhedsmæssige udfordringer der ligner den menneskelige atrieflimren. Hesten kan derfor udgøre en fremtrædende recearch model for at undersøge de mekanismer der ligger bag og behandling af AF. Det er ambitionen med dette professorat at indføre og etablere hesten som en model for menneskelig atrieflimren.

Professoratet vil også fokusere på de hjerteforandringer, der sker under træning og sigter på forståelse af, hvorfor nogle heste atleter - som det også ses hos menneskelige atleter - kollapser eller endda dør under træningen. Hjertearytmi og hjertefunktion under og efter ekstrem fysisk udmattelse bliver undersøgt. 
Forskningen indenfor heste kardiologi i København er et ungt og voksende område. Da kompleksiteten af området er blevet stadig tydeligere, er flere forskere, dyrlæger, læger og biologer blevet involveret i heste kardiologi forskning.

Rikke Buhl er født og opvokset i Jylland og fået den veterinære grad ( DVM ) i 1999 på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ( KVL) . I 2004 forsvarede hun sin ph.d.-afhandling. Hun var den første dyrlæge til at indføre og udvikle moderne heste klinisk kardiologi i Danmark. Privat bor hun på Frederiksberg, er gift og har tre døtre og to stedsønner.

I et kommende nummer af magasinet Ridehesten vil man kunne læse mere om professor Rikke Buhl spændende forskning i hestens hjerte.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner