Identifikationsmærkning af føl ved brændemærkning (Foto: Ridehesten.com).

- Specialet om mærkning af heste er ikke omfattende nok til at konkludere udfra, fastslår professor og dekan ved Århus Universitet, Svend Hylleberg. Ubehag ved chip- og brændemærkning I forbindelse med registrering skal alle heste mærkes. I praksis enten med chip- eller brændemærke. Brændemærkning medfører – ligesom chipmærkning - et kortvarigt ubehag for hesten. Men ubehaget er i mindre målestok, og brændemærkning giver ikke hesten sundhedsmæssige mén. Hesten er i øvrigt heller ikke psykisk påvirket efter mærkningen. Brændemærkning er ikke ufejlbarlig. En lille del af brændemærkerne kan være svære at aflæse. Men chipmærkning er heller ikke ufejlbarlig. Der findes mange eksempler på, at chip vandrer rundt i kroppen og ikke kan findes igen. Dette er selvfølgelig problematisk, ikke mindst når en chip kan findes i hestekød til menneskeføde. Store fordele ved brændemærkning Brændemærket er synligt med det blotte øje. Det er en stor fordel i det daglige arbejde, da mange heste har et ensartet udseende – et godt eksempel er fjordhestene: • Når heste skal indfanges fra en fold, anvendes de synlige mærker. • Som køber kan man umiddelbart sikre sig, at man køber den rette hest. Brændemærket udgør sammen med hestens pas en sikker identifikation. • Det er en stor fordel, at hesten er synligt mærket, når den skal håndteres af andre end de daglige oppassere. Det er absurd at forestille sig, at vi alle skulle have en stor og dyr chip-scanner i lommen i det daglige arbejde med heste. • Når hestene optræder i konkurrencer i ind- og udland, er de lette at genkende. Derfor brændemærker de største ridehesteforbund i resten af Europa også deres heste. Speciale om brændemærkning har kun omfattet syv heste Dorthe Vaabengaards speciale: ”Pain and tissue inflammation in association with hot iron branding and microchip transponder tagging of horses” har rejst en debat om mærkning. Konklusionerne er draget ud fra vurderinger af syv hestes reaktioner under brænde- og chipmærkning. Vurderinger er i sagens natur subjektive. Dorthe Vaabengaard undersøgte løbende, om hestene udskiller hormon, som følge af smerte, når de mærkes (eneste objektive kriterium). Det var ikke tilfældet. Samfundsvidenskabeligt Fakultet ved Århus Universitet har fået specialet til gennemlæsning, og professor og dekan Svend Hylleberg konkluderer: - Jeg har med interesse læst Dorte Vaabengaards speciale med titlen "Pain and tissue inflammation in association with hot iron branding and microchip transponder tagging of horses". Mht. til den empiriske undersøgelse finder jeg, at den opfylder de krav man med rimelighed kan stille til et speciale. Det er dog på den anden side utvivlsomt, at resultaterne er meget usikre, fordi undersøgelsen kun omfatter et meget begrænset antal heste. Undersøgelsen bør således kun opfattes som et pilotstudie, der bør følges op af et langt større eksperiment før man kan drage rimeligt sikre konklusioner på et statistisk grundlag. En langt større tysk undersøgelse: ”Schmerz, Heissbrang und Transponder, Wissenschaftliche Publikation 15”, udarbejdet af Dr. Heinz Meyer, konkluderer, at det ubehag, som hesten påføres i forbindelse med såvel chip- som brændemærkning, ligger inden for den tyske dyreværnslovs rammer. Vi håber, at ovennævnte betragtninger nuancerer diskussionen om mærkning, og at det er tydeligt, at der ikke for nuværende eksisterer bedre alternativer således, at der ikke skrides til forbud mod brændemærkning.