1888: En hippologisk tidsrejse

24-02-2023 15:57

Charlotte Kusk Berwald

Hvad ved du om ridesporten i Danmark i 1800-tallet? Selvom der kun er et århundrede mellem den tid og vor tid, er der alligevel en verden til forskel. Lad os rejse tilbage i tiden, med udgangspunkt i Hippologisk Tidsskrift. Det, som i dag blot kaldes Ridehesten

Copyright Ridehesten.com
Forsiden af det første nummer af Hippologisk Tidsskrift, det som i dag blot kendes som Ridehesten, anno 1888.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Livet i 1888
Lad os skrue tiden tilbage til det herrens år 1888. I dette år kom den tyske filminstruktør F. W. Murnau til verden, ham der i 1922 instruerede Nosferatu, der er den første filmatisering af Dracula. For første gang krydses Grønlands indlandsis af Fridtjof Nansen. Danmark var et ganske andet sted at bo end det er i dag. For det første havde kvinder hverken valg- eller stemmeret og man havde lov at slå tyende. Danmark er praktisk talt et diktatur med den konservative Estrup i spidsen, der styrer landet via midlertidige love, de såkaldte provisoriske love. Først i 1901 ved systemskiftet, blev Danmark til det demokrati vi kender i dag.

Den første redaktør
Hippologisk Tidsskrift blev grundlagt af Hans Christian Siversleth (11/11-1856-4/7-1914). Han var uddannet indenfor landvæsen og virkede nogle år som forvalter og gårdbestyrer. Siversleth var lige fra barnsben interesseret i heste og hesteavl, så han satte sig grundigt ind i både teori og historie. Da han grundlagde Hippologisk Tidsskrift, var dansk hesteavl for alvor på vej ind i en brydningstid. I 1895 købte han Christianshus ved Hørsholm hvor han udlagde det meste af gårdens 75 tønder land til gærsmark. Her opdrættede han trækheste og heste af svært halvblod. Hans opdræt hentede omkring 200 præmier på skuer, men alligevel slog avlen fejl for ham. I 1905 bortforpagtede han gården og i 1908 solgte han den. Han helligede sig resten af sit liv sit journalistiske virke og foredrag. Siverslets litterære produktion var enorm, men blev udelukkende trykt i hans eget blad. "Hvad enhver hesteopdrætter bør vide," blev udgivet posthumt i 1915. 

Copyright Ridehesten.com
Hans Christian Siversleth. Foto: Det kongelige bibliotek

Det første nummer af Hippologisk Tidsskrift
Til Læserne! Idet vi idag udsender dette første Numer af “Hippologisk Tidsskrift”, henvender vi os til enhver Hesteven, til enhver Ven af det Husdyr, der, i langt høiere Grad end Tilfældet er med noget andet Dyr, griber ind i Menneskets social og økonomiske Liv.

Med disse linjer bød redaktør Siversleth velkommen til bladets første læsere, tilbage i oktober 1888. I dag bydes Ridehestens læsere hver måned velkomne af en leder enten skrevet af Thomas Bach Jensen, som er avlsfaglig redaktør, Jan Pedersen, der er formand for Dansk Varmblod eller Jørgen Bak Rasmussen, der er fotograf og ejer af Wiegaarden, der den dag i dag ejer og udgiver Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det faglige stof i bladet
I det første nummer af Hippologisk Tidsskrift var der artikler om Danmarks hesteavl og hvad man skulle forstå ved udtrykket rationel hesteavl. Dengang brugte man ikke på samme måde heste til ridesport som man gør i det. I stedet var det primært arbejdsheste til landbruget og heste til militæret, der blev avlet. Derfor skrev A. Berghaus også en artikel om felthestens dressur, hvori han fortalte om hvilke egenskaber kavalerihesten måtte besidde. Fordelen ved at anvende en ridebane blev beskrevet, men ligeledes ulemperne, såsom at rytteren hurtigt glemte at det jo primært handlede om at uddanne hesten til felten. Denne artikel var fortsat og kørte gennem de første numre af bladet.

Copyright Ridehesten.com
Hippologisk Tidsskrift.

Føllets første måneder
I en artikel beskriver dyrlæge H. Jensen fra Stubbekøbing føllets liv. Efter folingen bør hoppen, ifølge dyrlægen, have sparsomt med foder, men allerede dagen efter skulle hun sættes op i ration, så der var nok mælk til føllets vækst. De første fire til seks dage anbefalede dyrlægen af hoppen var hos sit føl, hvorefter hun atter måtte spændes for og arbejde ude i marken. Føllet burde blive i sit aflukke, men dyrlægen mente at nogle føl i en alder af ti til tolv dage kunne lukkes ud så de kunne følge deres mor. Mange føl ville bruge dagen på at hvile og primært opsøge moren, når de havde behov for at die. Ved at følge med moren ud på marken, ville føllet også vænne sig til livet som arbejdshest.

Annoncerne
Der har alle dage været annoncer i Hippologisk, ligesom der i dag er i Ridehesten. I bladets spæde start reklamerede disse reklamer for hurtige og sikre rejser til USA og Canada med skib, for de som ønskede at emigrere. Det var der mange der gjorde i datidens Danmark, hvor op imod 10 % af befolkningen menes at være udrejst. Der blev også reklameret for cigarer og vine. Bladet selv kostede i øvrigt to kroner at abonnere på i kvartalet og det kostede tyve øre pr. linje at indrykke en annonce.

Fortsættelse følger. Næste gang ser vi nærmere på hesteverdenen i 1890'erne.

Copyright Ridehesten.com
Annoncer anno 1888.
Astrid Ø. Sørensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen