Stald Grønvang Sportsrideklub snupper guld

17-09-2017 19:11

Der var spænding til det sidste i Frederikshavn i dag, hvor ni hold kæmpede om at blive Danmarks bedste pony-dressurhold. Det stod dog hurtigt klar, hvem der løb med guld og sølv, mens det var mere usikkert hvilket hold, der fik bronze

Copyright Ridehesten.com

De startede 36. Søndag var kun de ni bedste hold tilbage i kampen om guld, sølv og bronze. Holdet fra Stald Grønvang Sportsrideklub bestående af Victoria Toft Wakswik og Rawa’s Anubis, Isabell Toft Wakswik med Moglie 3, Silje Toftgaard og Armando samt Alexander Yde Helgstrand på Jumandji viste endnu gang overskud på banen og med et samlet resultat på 422,653 % kunne holdet hænge guldmedaljen om halsen.

Sølv gik til holdet fra Møllebakkens Rideklub bestående af Cecilie Hedegaard på Strandgaards Challenger, Amira Aasted Jespersen med Top Tilas, Laura Elisabeth Kjær Rohmann på Traeumer og Emilie Balling Nissen med Divino Van Stal Romano, der opnåede 420,851%.

Det lå rimelig sikkert hvilke hold, der stod til guld og sølv, mens kampen om bronze var anderledes uforudsigelig. Efter kvalifikationen lå holdet fra Herning Rideklub på en syvendeplads, men i finalen avancerede de, via en fjerdeplads, til en samlet tredjeplads, og bronzemedaljen gik dermed til Herning Rideklub med Mathilde Kalstrup Jensen på Cake Royal, Sophie Boje Obel Jørgensen med Cascadura, Mathilde Broberg Lind og Sønderlund’s Chevanel og Klarissa Petrine Akselsen med Lady Ley Roest på holdet. Holdet blev samlet belønnet med 417,49%

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner