Hvem kan - Andreas kan

03-08-2019 17:50

Vi er godt i gang med den første finale i dette års verdensmesterskab for dressurheste i alderen 4, 5 og 6 år, og den erfarne UVM-finalist har netop leveret et fremragende finaleprogram med DV-hoppe Queenspark Wendy

Copyright Ridehesten.com
Springbank II VH.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en lidt vanskelig tur i første kvalifikation lå det i kortene i dag, at Severo Jurado Lopez og den svenske varmblodshingst Springbank II VH e. Skovens Rafael/ De Niro kunne få oprejsning i finalen og gøre sig fortjent til de karakterer, som mange havde håbet på i kvalifikationen. Derfor var det en fornøjelse at bevidne et bedre samspil og en bedre harmoni imellem hest og rytter samt en bedre kontakt, selv om det fortsat ser ud til, at hingsten er svær at placere korrekt og stabilt fortil. Dommerne var begejstrede roste hingsten for dens store, smidige gangarter og belønnede den med 9,3 for trav og 9,5 for både galop og kapacitet. 9,18 blev den samlede score, hvilket sendte Springbank og Severo til tops – indtil chefen kom på banen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Helgstrand, der efterhånden har mange UVM-medaljer under vesten, har en unik forståelse for og evne til at ride et UVM-finaleprogram til allerstørste præcision – og nogle af de få, der kan matche den evne, er netop Severo Jurado Lopez og Eva Möller fra Helgstrand Dressage. Andreas' første finaletur i 5-års klassen foregik på finalens eneste DV-hest, Queenpark Wendy e. Sezuan/ BH Soprano, og det var et fremragende ridt, de to leverede. De indkasserede her det første 10-tal i finalen; nemlig for galop og 9,5 for ridelighed samt 9,6 for kapacitet og ligger dermed pt. i førerpositition.

Copyright Ridehesten.com
Queenparks Wendy.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner