Springning i Fyens Rideklub

04-02-2012 18:21

Stine Gertsen

I denne weekend afholdes der C-stævne i springning hos Fyens Rideklub i Odense.

Dagens første rigtige konkurrence-klasse; LB2**, havde 21 ekvipager til start. I alt var 8 fejlfrie i 2. fase, men hurtigst var Kamilla Emilie Houborg og Carla N. Ekvipagen red en super hurtig og sikker 2. runde i tiden 22,09 sekunder. Pernille Nielsen og Thorup’s Ulton var ca. 2 sek. langsommere og endte som to’ere med tiden 24,03 sek. Dagens LA2** endte med Anne Forsberg Bøjsen på Lertevang’s Cailex øverst på sejrsskamlen, efter 2 sikre og fejlfrie runder og en tid i omspringningen på 26,40 sekunder. Det var kun 0,45 sek. hurtigere end klassens to’er; Mette Holfelt Kristiansen på Abbelone H. Mette Rasmussen red af sted med både 1. og 2. pladsen i dagens sidste klasse, MB1*. Dette var på henholdsvis Pret A Porter og Filippa Rose. Vinder-tiden blev 26,43 sekunder.

Se billeder af alle lørdagens ekvipager, her på siden fra på mandag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner