Thomas Bach Jensen
Dansk Varmblodshesten Clapton e. Clinton I/Triumf blev under ÆG-stævnet i Vestfold i Norge startet af den danske springrytter Søren Hedegaard, som red hesten til en 3. plads i første afdeling af 5 års championatsklassen. Ekvipagen sejrede i anden afdeling og startede idag finale i championatet for 5-årige springheste ved ÆG i Norge, hvor ekvipagen desværre fik ét nedslag i omspringningen og derfor ikke opnåede en topplacering. Den skimlede hingst, der er født i og registreret i Dansk Varmblod er kåret som avlshingst i Norge og er ejet af sin opdrætter Geir Madsgaard, Norge. Berider Søren Hedegaard skal også ride Clapton til Unghestechampionatet i Herning. Ekvipagen opnåede ved egnethedstesten i Danmark bl.a. 9,5 og 10 for teknik og kapacitet. Bedste danske resultat i finalen idag sørgede Jennifer Fogh Pedersen for med sin DV-hest Uriel Ultra e. Ulrich Z/Helenikos xx, avlet af lillesøster Josephine Fogh Pedersen. Ekvipagen havde to flotte 0-runder i finalen.