Sportsrideklubben red parade for Prins Henrik

22-02-2018 11:54

Camilla Tiefensee Schrøder

Sportsrideklubbens jagtryttere ærede H.K.H. Prins Henriks minde med en parade foran Eremitageslottet i forbindelse med bisættelsen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

H.K.H. Prins Henrik blev bisat i tirsdags i Christiansborg Slotskirke, og i den forbindelse holdt Sportsrideklubben sin egen afskedsceremoni for prinsen.

Et felt af jagtryttere mødtes foran Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København. Under paraden spillede jagthornblæsere "jagt forbi" som en sidste hilsen og jagtrytterne red væk i galop over gårdspladsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sportsrideklubben udtaler:

"Det er med dyb beklagelse, at vi i Sportsrideklubbens jagtfelt har modtaget meddelelsen om hans kongelige højhed Prins Henriks død.
Prins Henrik har i forbindelse med overrækkelsen af sin ærespræmie til hubertusvinderne i mange år været tilstede på Eremitageslottet, tidligere sammen med sine to sønner og siden hen med flere af sine børnebørn, og han har kastet en særlig glans over dagen.
Vi er i stor taknemmelighedsgæld til Prins Henrik, og vi kommer til at savne hans venlige, interesserede og ligefremme væremåde. Dette kom også til udtryk, da han i sine yngre dage red med i Sportsrideklubbens jagtfelt."

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner