Gardehusarerne er i Hadsund

25-05-2011 12:13

Signe Wiese

I anledningen af regentparrets besøg i Hadsund i Nordjylland i dag, er Gardehusarregimentet i byen for at eskortere Dronning Margrethe og Prins Henrik under deres besøg i byen

Kl. 10 anløb Kongeskibet Dannebrog Hadsund Havn, hvor Gardehusarregimentet havde taget opstilling. Dronningen og prinsgemalen blev modtaget af statsforvaltningsdirektør Leif Sondrup og frue, og dronning fik overrakt blomster af otte-årige Lærke Binderup. Herefter har regentparret bevæget sig ud på karettur i Hadsund, hvor de naturligvis eskorteres af Gardehusaregimentet, der fylder godt i Hadsunds gader. Gardehusarregimentet har ikke mindre end 56 heste med. Selve eskortens længde er ca. 200 meter lang. Kilde: Nordjyske.dk og royal.mariagerfjord.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner