Spændende youngsterfinaler på Sivebækgaard

14-08-2011 15:36

Britt Carlsen

I dag har rytterne redet finaler i youngsterklasserne, der samtidig også var udskrevet som iagttagelsesklasser forud for UVM på Zangersheide

Det var de 7-årige heste, som først kom i konkurrence i dag, hvor der har været afviklet iagttagelsesklasser for unge springheste forud for UVM på Zangersheide. 7-års klassen havde 20 ekvipager til start og det blev til sejr til Harry-K e. Equest Carnute redet af Christina Madsen. Harry-K er opdrættet af berider Søren Knudsen. Klassen for 5-årige heste havde 29 ryttere til start og det blev en meget seværdig klassen, hvor sejren gik til Lars Trier Kjøller og Classic Crown Z. Foruden at fungere som iagttagelsesklasser forud for UVM på Zangersheide red rytterne også om en samlet sejr i youngsterklasserne ved stævnet. Der måtte omspringning til for at afgøre dette, og det gav sejren til Rikke Haastrup Pedersen og Årup Mølles Happiness e. Heartbeat opdrættet af Birgit Hansen foran Søren Møller Nielsen ogavlshingsten Ci CI Senjor Ask e. Cassini I. Klassen for 6-års heste blev vundet af svenske Royne Zettermann og Cougar Q foran Ulrik Kjær med Ronaldinho CS e. Carson Ask opdrættet af Carolin og Søren Kjær.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner