Bækgaarden præsenterer masser af spænding

08-07-2016 13:45

I denne weekend er der godt gang i det store B-stævne hos Bækgaarden. Ud over de mange klasser man kan følge i dag, byder lørdagen også på masser af spænding, bl.a. med Youngsterfinaler og Derby

Copyright Ridehesten.com

I morgen afholdes der Youngsterfinaler for 5-års heste samt 6- og 7-års heste. Foruden at være iagtagelsesklasser til det kommende VM på Zangersheide, har Bækgaarden i år sørget for en helt særlig præmie i klasserne. – Disse Youngsterfinaler er i år et kæmpe tilløbsstykke, og vi har aldrig oplevet så mange tilmeldte, fortæller Florinda Pietersen fra Bækgaarden.

En særlig præmie

I år håber Bækgaarden desuden at kunne lokke flere avlere til stævnet, da de i år har en helt særlig præmie på højkant til fordel for de danske avlere. I samarbejde med tre af Danmarks største hingstestationer udlodder Bækgaarden nemlig tre bedækninger til avlerne af bedste danskavlede hest i de tre årgange (5-,6- og 7-års) i Youngsterfinalerne. Det er henholdsvis Stutteri Ask, Stutteri Bøgegaarden samt Stutteri Cajus, der har udloddet en bedækning. – Vi håber på, at avlerne har lyst til at komme og følge deres afkom på banerne og dermed også være med ved præmieoverrækkelsen, hvor bedækningerne vil blive uddelt, siger Florinda Pietersen.

Derby – en publikumsmagnet

Lørdag eftermiddag og aften afholdes der desuden den store publikumsmagnet, nemlig Derby MA1*. Her er der lige nu 28 tilmeldte starter, der alle er klar til at tage kampen op med den anderledes og udfordrende springbane. Her vil der ikke kun for rytterne men også for tilskuerne være både spænding og fart over feltet, og det er derfor en klasse, der i den grad er et besøg værd.

Hvis du vil se, hvad der sker på Bækgaarden de næste dage, så kan programmet ses her:

Fredag

Lørdag

Søndag

Se startlister og resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner