Spændende springning i Silkeborg

08-02-2015 16:45

Maria Schacht

Hele weekenden har stået i springningens tegn i Silkeborg Rideklub

Det har været en spændende dag i Silkeborg, mens weekendens sidste springdag skulle afvikles. Mange klasser er endt med meget tætte placeringer, hvor det har været brøkdele af sekunder, der har bestemt første, anden og tredjepladsen.

 

Sådan gik det dog ikke lige i dagens LA2**, hvor Anne Kirstine Märcher Knudsen på Feline vandt klassen med et ret stort spring ned til næste placering. Hun red nemlig med 0 fejl og en tid på 48,16 sekunder. Andenpladsen gik til Tami Haulrik på DM’s Heartcore, de sluttede med 0 fejl og en tid på 50,45 sekunder. Tredjepladsen gik til Sandie Moesgård Lauridsen på Theeroos, de sluttede med 0 fejl og en tid på 51,20 sekunder.

 

Dagens MB1* blev næsten en tand for spændende, da alle tre først placerede ryttere blev adskilt af få tiendedele af sekunder. Førstepladsen gik dog til Anne Sønderbek på Atlantic Row, de sluttede med 0 fejl og en tid på 60,10 sekunder. Andenpladsen gik til Camilla Schierff på Toftegårdens Lilo, de sluttede med 0 fejl og 60,83 sekunder, mens trejdepladsen kom lige efter med 0 fejl og 60,97 sekunder, dette resultat blev givet af Julie Bulig Pedersen på Buligs Lé Andrea

Husk at se billeder her på siden i løbet af den kommende uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner