Sophie Studd til Absolute Horses

12-12-2022 06:27

Charlotte Kusk Berwald

Efter en lærerig tid i Schweiz hos Steve Guerdat har den unge springrytter Sophia Studd nu valgt at sætte kursen mod Danmark hvor hun nu vil træne hos Absolute Horses

Copyright Ridehesten.com
Sophia Studd er vokset op i USA og vil nu træne i Danmark hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det sidste stykke tid har vi ofte skrevet om Sophia Studd. Som regel i forbindelse med de fantastiske resultater hun har fået med den danskavlede hoppe Holsteins Matina e. Party Dance /Charmeur (opdr. familien Holstein) hvor hun længe er gået fra den ene sejr og topplacering til den anden. Senest i weekenden hvor hun stillede til start i U25-klasserne i Genéve, Schweiz og fik flere placeringer med hjem.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ny base hos Absolute Horses
I fremtiden vil vi kunne følge den unge rytter endnu tættere. Hun har netop offentliggjort at hun fremover vil være at finde i det danske. – Det var en vidunderlig mulighed at få lov at træne hos Steve Guerdat. Jeg er meget begejstret for at have fået muligheden for at fortsætte min træning hos Absolute Horses. Jeg ser meget frem til at forlænge mit ophold i Europa og jeg glæder mig meget til at møde hele holdet i næste uge, fortæller Sophia til Ridehesten. Sophia håber at blive en endnu bedre rytter og glæder sig meget til sæsonen 2023. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner