Britt Carlsen
Danskerne var særdes stærkt ridende i formiddagens 135 cm klasse hos Absolute horses i en klasse afviklet over to faser. Michael Aabo og Bøgegårdens Graf's Stakkat var hurtigst af alle og fejlfri og dermed blev det til dansk sejr til avlshingsten med en tid på 30.20 sekunder.
Jennifer Fogh Pedersen, der bor og træner i Nordtyskland, kom ind på andenpladsen med Zatina knapt et sekund langsommere end Aabo, som i øvrigt også bor og træner i Tyskland. Det blev Herning-rytteren Thomas Sandgaard som fuldendte den danske top tre med De Semilly Edition, og han henviste dermed Josef Jonas Sprehe/Seal og Rold-Göran Bengtsson/Casiamo til de efterfølgende placeringer.
Se hele resultatet her.