Fra Canada til Kolding og Grand Prix-sejr

04-08-2019 13:37

Britt Carlsen

Samtidig med DM-stævnet hos Absolute Horses afvikles et internationalt springstævne, og den store Grand Prix-klasse blev vundet af Nikolaj Hein Ruus, som er kommet til Danmark fra sit job i Canada for at ride DM

Copyright Ridehesten.com
Nikolaj Hein Ruus og Crusador Z vandt Grand Prix hos Absolute Horses.

Ni ryttere mødes i omspringningen i den 2-stjernede Grand Prix klasse ved Absolute Horses og der blev virkelig redet til for at sikre sejren. Bruce Goodin fra New Zealand, der tidligere har redet for Riders Cup, lagde ud med noget der lignede en meget hurtig omspringning med Backatorps Danny V. Det skulle dog vise sig, at hans tid rakte til en fjerdeplads for Nikolaj Hein Ruus kom i mål halvandet sekund hurtigere med Crusador Z. Nikolaj, der har redet en årrække i Mexico er ved årsskiftet flyttet til Canada og Spruce Meadows, og han har haft stor succes på højt niveau de senere år. Nu er han hjemme i Danmark for at vise sine kvaliteter for landstræneren og det danske publikum forud for EM i Rotterdam.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og A-Girl kom ind på andenpladsen i Grand Prix-klassen.

Tæt på hjemmesejr
Andreas Schou er flyvende på hjemmebanen i år. Han fører det danske mesterskab, og i Grand Prix-klassen kom han ind på andenpladsen med A-Girl, foran den tyske juniorrytter Hannes Ahlmann og Nerrado.

Lars Bak Andersen, Rikke Haastrup ,Jessica Vinter Jensen og Theodor Linde var også med i omspringningen. Se klassens resultat HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen