Spændende eftermiddag venter i Sommersted

06-06-2015 10:59

Britt Carlsen

Det er i dag kampen om det nordiske mesterskab i springning for seniorer finder sted hos Absolute Horses i Sommersted ved Kolding, og så kan man også høre den regerede verdensmester Jeroen Dubbeldam fortælle om sit syn på træning af springheste

Der er lagt op til en helt forrygende spændende eftermiddag hos Absolute Horses, hvor der i denne weekend afvikles internationalt springstævne med Nordisk Mesterskab for seniorer. I eftermiddag - kl. 14 fortæller den regerende verdensmester, hollandske Jeroen Dubbeldam om træning af springheste i en clinic, der forventes at vare en halv times tid. 

66 ryttere mødes i en Big Tour 140 cm klasse kl. 15.00 og så er der lagt op til nordisk landskamp, når holdmesterskabet begynder kl. 18.00. Danmark har trukket start nr. 3 og den første dansker, som skal på banen er Christian Petersen og Quesia Alfarvad Z - parret sluttede lige udenfor medaljerækken ved DM i sidste weeken netop hos Absolut Horses. Næste dansker i mesterskabet bliver den nybagte ungryttermester Emil Hallundbæk, der denne weekend rider avlshingsten Catoki. Tredje dansker på holdet er Søren Møller Nielsen og Laramy Ask, der i sidste weekend vandt sølv ved det danske mesterskab. Og så bliver det Christian Schou og Cabanus, der skal holde hovedet koldt som sidste dansker i mesterskabet, der har ryttere til start fra Finland, Norge og Sverige.

Se mere her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner