Britt Carlsen
Rytterne er meget glade for Bundgaard Byg Cup serien, som afvikles over nogle højt profilerede kvalifikationsstævner over sommeren, og med finale ved Blue Hors Dressurfestival. Sidste år kunne Dansk Ride Forbund og Bundgaard Byg fejre 20 års samarbejde om den populære cup, som for mange ekvipager har været det sidste, vigtige skridt på vejen mod Grand Prix. Bundgaard Byg Cup afvikles på lilletursniveau med kvalifikationsstævner øst og vest for Storebælt. I år blev serien indledt i Frederiksværk Rideklub, hvor Nanna Skodborg Merrald nappede sejren på avlshingsten Blue Hors St. Schufro, og det gjorde hun foran sin træner berider Michael Søgaard/Jukebox.
Denne weekend afvikles det andet kvalifikationsstævne hos Equitour DM i Uggerhalne, mens det sidste kvalifikationsstævne inden finalen skal afgøres i forbindelse med Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg fra den 23. - 25. august. De 18 bedste ekvipager får adgang til finalen ved Blue Hors Dressurfestival fra den 8.-10. november.
Michael Søgaard gik ind på førstepladsen med Slæbækgård's Santino e. Sir Donnerhall I (opdr. Familien Himmelstrup) foran Carina Nevermann Torup/Soda Pop også efter Sir Donnerhall I. Betina Jæger Jensen/Nørregårds Denzel e. Blue Hors Don Romantic (opdr. Ruth Knudsen) fulgte efter på tredjepladsen og så kom Michael Søgaard igen ind i topplaceringerne med Jukebox e. Jazz (opdr. Jytte Kolster).
Se resultatet HER