Smukt DM i Gæðingakeppni

04-09-2011 23:20

Maria Schacht

Det islandske hestefolk kunne i dag nyde synet af 4 ny-kårede danmarksmestre i Gæðingakeppni, i Helsinge.

Der var mange følelser indblandet, da rytterne modtog deres medaljer og blev hyldet af publikum, da de blev udråbt som danmarksmestre i Gæðingakeppni for henholdsvis teenager-flok, ungdomsflok, B-flok og A-flok. Som nævnt i en tidligere nyhed (følg evt. link) er en Gæðingur idealet af en islandsk ridehest. Det er en hest som er stolt og villig og som behersker alle islandshestens fem gangarter, skridt, trav, galop, tølt og pas. Den er let at ride og enhver rytters drøm. Der er altså ikke noget at sige til, at denne titel er eftertragtet, og dermed også bliver modtaget med stor glæde. Stævnets Gæðingur kan kun findes ud fra deltagerne i A-flok, hvor hestene går pas, med der uddeles også medaljer til de andre kategorier. Vinder for teenager-flok blev Emilie Sofie Ternvalt og Helmingur fra Brattholti. Andenpladsen blev delt mellem Sarah Rosenberg Asmussen og Sæll frá Hömluholti, og Amalie Møller-San Pedro og Farsæll fra Neskaupsstad. Vinder for ungdomsflok blev Stine Holmgaard Christensen og Gullfeti frá Árbakka. Andenpladsen gik til Ditte Søeborg og Spyrnir fra Hemlu, mens tredjepladsen blev indtaget af Ditte Vang-Pedersen og Háleggur fra Sdr. Sognstrup. Hos B-flokken kunne Stephanie Nielsen og Vala frá Sólvangi modtage guld, mens Dorte Rasmussen og Gumi fra Starndahöfda fik sølv, og Kathrine Grøfte og Starri fra Nørremark bronze. Ved A-flokken vandt Mette Nielsen og Von frá Kvistum, Von blev samtidig årets Gæðingur. Andenpladsen gik til Jens Iversen og Glitnir fra Starndaöfda, mens tredjepladsen gik til Søren Witt og Gjafar fra Strø.

Se alle billederne fra stævnet i løbet af ugen!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner