Anja Nielsen
For det er ofte kvinder, sætningen kommer fra:
Du ved, “ja, jeg er nødt til at holde styr på ALT, ellers vælter det hele jo!”
MEN.
Dette ”gen” – kontrolgenet, er faktisk ikke et gen. Det er et resultat af, at vi bare gerne vil have en finger med i ALT. – fordi vi fejlagtigt tror, at kærlighed og taknemmelighed fra andre, blandt andet kommer herfra.
- Og nej, det er ikke noget kun kvinder ejer. Desværre mænd.
(I har allerede den med ”at kvinder ikke kan køre bil”, det må være fint nok for jer ...)
Jeg oplever faktisk lige så mange mænd, som jeg oplever kvinder, gå rundt og prøve på at kontrollere. Det er som om det giver os en følelse af orden og ro.
Hvordan ved vi så det? Hvordan ved vi, at alt vælter uden os?
Af bitter erfaring, eller fordi vi har overbevist os selv om, at vi er uundværlige og er NØDT til, at sidde i kontroltårnet konstant?
Fordi verden vælter, hvis vi ikke kører vores lille Kim Jong-un projekt på vores familie, arbejde og venner?
Søde du. Verden vælter ikke, selvom du ikke er der til at kontrollere det hele.
Det kan godt være, at den lige skal genstartes. Kalibreres.
- Altså, fordi du har styret den med hård hånd så længe.
Men, den går ikke under.
Du har bare brug for at føle dig uundværlig, har du ikke?
Du har brug for at have en finger med i det hele, fordi det er en del af dig at være sådan, ikke sandt?
Men hør her.
Lad de andre komme til. Lad dem vise dig, at de godt kan hjælpe til og elske dig ligeså højt, selvom de tager noget af byrden i hverdagen.
Der er også andre der kan stå for gavekassen, aftensmaden, dyrene, tøjvasken, støvsugningen og festudvalget.
Du skal elskes for den du er og ikke for den der gør alting for andre. Du er god nok, selvom du ikke er flittig og arbejdsom hele tiden.
Og øhm, den snak du har med dig selv lige nu, ikk? Den der stemme, som fortæller dig, at du enten er nødt til at stå for alting, fordi de andre ikke kan eller gider. Det er din hjerne der prøver på at få dig til at forblive den du er. Den vil gerne have, at du bare gør som du plejer, pr automation. – det ser din hjerne som overlevelse. – men det er en snak vi kan tage en anden dag.
Lige nu skal du holde fokus på at øve dig i, at være mere af den du gerne vil være.
Når du vil have kontrollen over det hele, så kører du dig selv ud på et sidespor.
Du bliver træt og manipulerende i længden, når du bruger al din energi på at være en blæksprutte.
Øv dig i, at lade én ting falde, hver dag. Én lille ting. Se, at den falder til jorden og verden alligevel går videre. Eller se, at den bliver grebet af en anden.
JA det vil føles faretruende. Du vil også føle dig selv som en fiasko, fordi du pludselig gør noget du ikke er vant til og er usikker på er rigtigt. - og det vil være skræmmende.
Men, som du har hørt mig sige før, så er det den eneste vej frem. Udvikling føles skræmmende. Det er ikke alle der kan, fordi de ikke tør.
Men, DU tør! Det ved jeg!
Slip nu kontrollen lidt. Livet er også dit. Du er ikke sat her for at være serviceorgan. Jeg ved godt det føles sådan nogle gange. – Og nu er jeg lidt hård ved dig.
DET ER DIN EGEN SKYLD!
DU har selv tilladt at det er sådan du vil ses.
- Men du kan ændre det!
Forestil dig lige nu (og uden at din hjerne blander sig!) hvor befriende det vil være, at kunne sætte andre i sving med nogle af dagligdagens gøremål. Hvad ville du bruge tiden på, hvis du fremover beder om hjælp?
Ville du gøre noget mere for dig selv?
Ville du måske:
Løbe en tur?
Læse en bog?
Hvile dig lidt?
Tale med en veninde?
Meditere?
- Ja, hvad ved jeg? – Det eneste jeg ved med sikkerhed det er, at du vil blive mere rummelig, kærlig, rolig, afstresset og glad!
Den frihedsfølelse du mærker, bliver dit nye drug. Du finder ud af, at livet bliver nemmere og overskuddet bliver større.
Det lover jeg dig.
For ved du hvad?
Jeg har selv været der.
Kærlig hilsen
Anja
Powermind Academy
