Anja Nielsen
Mange mennesker ser tingene på en skala fra 0-10.
Det kan være super godt i nogle tilfælde. Men ikke helt nok i dette tilfælde.
Kender du denne sætning; ”Hvordan er dit humør på en skala fra 0-10?”
Det er jo bare velmenende mennesker, som bare gerne vil spore sig ind på, hvordan du har det. De gør det bedste de kan, med de vilkår de har. Og det er okay.
Lige om lidt, kan du gå ud i verden og være ambassadør for en helt anden måde at se det der humør på.
Men, inden vi går videre, vil jeg bede dig om at se en spiral foran dig. Spiralen går fra 0 – ”YES! Min dag er fantastisk og jeg føler ultimativ lykke”. Men den går også fra 0 – Dit mørkeste mørke, hvor alt er sort og intet lys kan ses forude.
Er du med så langt?
Super godt! Du er skide god.
Når du bliver spurgt, hvordan dit humør er, på en skala fra 0-10, så begrænser det dig. Så har du ikke mulighed for at kunne arbejde dig op over nul-punktet. For der findes ikke noget under.
Skalaen hvor du BÅDE har over, men også under nul-punktet, er du nødt til at have, så du (bevidst) kan styre hvor du er. Du skal altid gå efter at være over nul-punktet.
Fx i denne Corona-tid, bevæger de fleste af os ned under 0. Vi har fået rykket vores sikkerhedsnet væk under os, og vi reagerer derfor i vrede og afmagt. Vi føler irritation over mindre og mindre ting, fordi vi ikke er bevidste om, at vi lige så stille glider ned under 0.
Nu hvor du kender til denne skala eller spiral, så er du allerede mere bevidst.
For nu ved du, at det hele tiden handler om at komme op over 0.
Dvs. at hvis du vågner en morgen og er i totalt underskud, så er der kun én vej ud.
Eller op.
Det er at tage kontrol-hatten på, og tage kontrollen over dine tanker. Når du begynder at styre dine tanker op mod lyset, så kommer du tættere på skæringspunktet. Altså nul-punktet.
Og når du kan kontrollere dine tanker, så vil hele dit liv ændre sig!
At være på +1 er altså sindssygt godt her. For så er du i lyset.
Er du under skæringspunktet, er du i minus, og her er mørkt. Her skal du ikke være.
Vidste du, at det kun tager 7 sekunder at ændre dit humør et trin op?
Ved at være bevidst om, hvilket humør du er i lige nu, så har du den perfekte mulighed for at tage kontrollen og ændre dit humør bare én tak op.
Det kan fx se sådan her ud:
Afmagt -> frustration -> irriteret -> ked af det -> urolig -> accepterende -> okay -> håbefuld -> glad -> fyld selv mere på.
Du ændrer en følelse op, ved at bruge dine tanker. Når du vender de negative tanker til positive og brugbare tanker, vil dine følelser automatisk følge med.
Forstår du?
Du skal bruge dine tanker til at flytte dig fra underskud til over nul. Måske forventede du, at jeg ville skrive overskud, i stedet for over nul.
Men det handler ikke om at være i konstant overskud. For det findes ikke.
Over nul er godt. Det er mere end godt. Det er SUPER godt.
Men lige over nul, er ikke lig med overskud. Det er bare lig med, at du nu ser (lidt) lysere på tingene og samtidig tager ansvar for dig selv og det du oplever.
Når bare du er over nul, så kan du godt have alle de samme følelser som du har under nul. Men de føles bare mere overskuelige. Du kan godt være ked af det, irriteret og vred. Men, følelsen definerer dig ikke, når du er over nul. De er der, men du har kontrollen og vigtigst af alt, så tager du ansvar for de følelser du har, når du er over nul.
Når du er i underskud, definerer følelserne dig og du bruger offer-rollen i stedet for at tage ansvar for det du føler.
Det her er en meget vigtig ting, som jeg altid lærer mine kunder. Det er så vigtigt at være bevidst og tage ansvar for det du føler.
Nu er du så meget klogere på dig selv og den skala som er fantastisk at arbejde ud fra, når du kigger på dit humør.
Hvis jeg skal give dig en sidste ting med, (og det skal jeg selvfølgelig, - altså hvis du spørger mig :D) så skal det være, at du med fordel kan stoppe op i et minut, flere gange på dagen, blot for at spørge dig selv hvilket humør du er i. Ligesom med alt andet, så kræver det mere energi i starten, men når du først har den, så har du den. Og så bliver det til en vane, at du lige stopper op.
Og når du stopper op, så smutter der ikke en, to, tre timer med tungt humør, for så tager du ansvar og tænker dig selv ud af det, med det samme.
Tænk på noget der gør sig glad. Vend negative tanker 180 grader. Tal pænt til dig selv. Tal dig selv op.
Held og lykke.
Hvis du ikke tror på at du kan det her, så bare spørg mig.
For jeg ved du kan. Jeg tror på dig.
Du kan hvad du vil. – og ja, den er god nok. Det kan du faktisk.
Kh Anja
Powermind Academy