Anja Nielsen
Men, lad mig fortælle dig lidt mere.
Det er faktisk meningen at du skal have det godt. Tænk over det. Du har det forfærdeligt, når du oplever manglen på det gode. Er det ikke rigtigt?
Når du mangler noget, så er du i underskud. Energien er lav og du bliver ved med at gøre ting, der spænder endnu mere ben for dig. Kognitiv psykologi siger, at dine tanker skaber dine følelser og dine følelser skaber dine handlinger.
Altså, det du vælger at tænke på, giver dig en følelse der passer til. De tanker og følelser, får dig så til at handle på en bestemt måde.
Du tænker måske lige nu, at du ikke selv har kontrol over dine tanker, eller måske tænker du, at det lyder nemmere sagt end gjort.
Sidste tanke giver jeg dig ret i. Første tanke giver jeg dig som sådan også ret i. – delvist. Det er nemlig sådan at vi har ca. 60.000 tanker om dagen. De kører forbi som tog, med dig stående på perronen.
De tanker (og kommandoer fra hjernen til kroppe, om hvad den skal foretage sig) er på sin vis autonome. Men, når det er sagt, skal du vide at du selv er herre over, hvilke af de tanketog du stiger på.
Jeg siger det lige igen: du er selv herre over, hvilke af togene du stiger på.
Du kan altså selv bestemme om du lader en tanke være det den er, altså ord og sætninger, eller om du hopper med på den og tager den til dig som en virkelighed. Følelsen der kommer på bagkant, indikerer om det du laver lige nu, er noget du skal fortsætte med, eller om dette er en advarsel om at stoppe brat op og gøre noget andet lige nu.
Det kan både være aktivt at tænke noget andet, altså at ændre sine tanker og føre dem henimod noget der gør dig godt, eller direkte er noget du skal fjerne dig fysisk fra.
Vores følelser er altså vores venner. De fortæller os om det vi tænker eller laver, er noget der er godt eller skidt for os.
Jeg nævnte før, at vores følelse der kommer på bagkant af en tanke, er en vejviser. Hvis følelsen blinker med røde lamper og føle råber STOP!, ADVARSEL!, er det en negativ rettet følelse du har. Uanset om det er positive eller negative følelser du mærker, kan du navigere mellem dem, og bruge dem som vejviser for, om det du har gang i lige nu, er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt.
Mærker du en negativ følelse, er det stadig en god ide at mærke den og finde ud af hvad den vil fortælle dig. For så at kunne ændre retning, er her en fantastisk psykologisk metode til nemt at kunne sænke din puls.
Når vores puls er høj, kan vi ikke tænke, og da slet ikke klart. Derfor skal pulsen ned, så vi bedre kan overskue, hvad vi har gang i og, om nødvendigt, ændre det.
Koldt vand i ansigtet!
Ja, den er god nok. Iskoldt vand i ansigtet, enten ved at du plasker det i ansigtet med hænderne, eller sænker dit ansigt ned i iskoldt vand.
Det er en meget gammel metode, som vækker en indbygget reaktion i os, som kaldes ”dykker-refleksen”.
Når du sænker dit ansigt i iskoldt vand, vil din hjerterytme sænke sig omgående. På få sekunder vil din puls være faldet og derefter kan du tørre dit ansigt, mens du trækker vejret dybt ned i maven (ikke brystet, men maven) 5 gange.
Jeg lover dig, at det vil hjælpe dig med at finde ro og overskud nok til at kunne tage kontrollen tilbage og tænke klart.
Kroppen er så forunderlig og den kan stort set klare alt. Nogle gange skal den blot have et lille skub og denne metode er fantastisk til at hjælpe din krop på vej, ud af tankemylder, ængstelse, frygt mv.
Når du tænker, vælger din hjerne det konkrete til og det abstrakte til. Så være klar over at alt du tænker – ALT! Du tænker – vil du manifestere. Så være helt klar i spyttet omkring, hvilket tog du stiger på. For i det øjeblik at du stiger på et tanketog, vil du være godt i gang med at manifestere netop det toget (tanken) siger.
Men andre ord, vælg sætninger/tanker som du ønsker kommer i opfyldelse.
”Men, jeg kan jo ikke bare sådan slippe en tanke, Anja?”
Jo, det kan du faktisk.
For lige som man i gamle dage (og forhåbentligt ikke længere) tøjrede elefantunger fast med store jernlænker, for så senere at kunne binde dem fast med små snore, fordi elefanterne nu troede at snoren var alt for stærk; sådan har vi også begrænset os selv, fordi vi ikke vidste bedre.
Vi kan faktisk slippe de tanker der ikke er gavnlig for os. Vi kan ganske simpelt tænke noget andet om situationen. Igen og igen og igen. Vi skal blot blive ved og ved – og ikke kun når vi er til stævne. Vi skal øve at lade togene køre videre, som vi ikke ønsker at stige på – blot lade dem være ord og så flytte vores bevidsthed henimod de tanker vi ønsker at tænke.
Det kaldes at omformulere en tanke.
Vend den tanke om, som du ikke ønsker at manifestere og tænk på alt det den tanke også kunne være. F.eks.: Jeg er bange for at skulle starte den klasse jeg har tilmeldt mig.
Omformulering til hvad det ellers kan betyde:
Det hele starter der hvor du tillader dig selv at være openminded og eksekverer selvom du tvivler.
Prøv det af de næste 10 dage og mærk forskellen.
Anja
Powermind Academy
Få flere tricks til ro i maven her: