Det er på tide, at du dropper den forargelse

22-06-2020 07:37

Anja Nielsen

Kender du det. Du sidder med en indædt følelse i maven over, at hende Kirsten henne i stalden, endnu engang har taget for meget wraphø og nu kan det simpelthen være nok

Copyright Ridehesten.com
Forargelse og berettigelse er en farlig cocktail.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du skriver en besked på jeres fælles facebookside i rideklubben og opfordrer ALLE til at følge reglerne! At det jo simpelthen ikke kan være rigtigt, at I andre skal mangle hø pga. ”nogen” ikke kan finde ud af at overholde reglementet for stalden! Du trykker på ”send” og får en følelse af forløsning, for nu kan Kirsten få sig den lærestreg som hun længe har haft undervejs.

Men, det stopper ikke der.

For du taler også med dine veninder om det og I bliver enige om, at I jo faktisk har ret og Kristen er forkert på den. Ha, så kan kun lære det.

Forargelse og berettigelse er en farlig cocktail
– Og det er lige præcis sådan en cocktail du lige har blandet.

Du har sat dig lig midt i en hvepserede. For det her bliver og er til dato ikke første eller sidste gang du kommer til at føle dig forarget over et andet menneskes adfærd. Det bliver heller ikke sidste gang, at du føler dig berettiget til, at udtrykke din mening om netop dén adfærd.

Det er det der er galt med verden i dag, som jeg ser det. Verden er blevet ufatteligt lille, fordi vi har SoMe overalt. Vi har nemmere og nemmere ved at kunne skrive hvad vi føler og så bare trykke ”post”.

Swhusss. Så er beskeden (og forargelsen) offentliggjort.

Men, der er konsekvenser ved forargelse og berettigelse. Ikke kun for modtageren, som ofte bliver ked af det eller edder-spændt-rasende.

DU kommer også i ubalance. For forargelse er noget du bliver afhængig af at føle. Den ene forargelse, erstatter den næste. Og …. Det du gør, bliver du god til.

I mine forløb, har jeg konstant fokus på at lære mine kunder holde sig rene for bøvl. Ofte har de (jeg selv inkluderet, inden jeg lærte at lade være) fokus på hvad andre gør mod dem eller andre. Der hersker en slags omvendt retfærdighedskamp i forargelse og berettigelse. Men, det er en forklædt fjende. For forargelse og berettigelse er IKKE sammenlignelig med retfærdighed.

Det er derimod en følelse og et behov vi er blevet afhængige af. For det føles rart at føle sig forarget. Det betyder at ”DE” er forkerte på den og VI er rigtige på den.

Men, hvad nu hvis du vendte den om?

Hvad nu hvis du i stedet kiggede på, hvad der i virkeligheden foregår. Hvad er det der er med dig? Hvorfor bliver du provokeret? Hvorfor har du brug for at være forarget over en andens adfærd?

Det er lidt mere komplekst end som så at filtre ud. Men, har du læst nogle af mine andre artikler her, eller på min facebookside, så ved du også at jeg er ”Super-Bruger-Nørd” i mentaltræning og mental kvindepower. - At det godt kan være svært at knække koden, MEN at det bestemt er muligt OG at det skal være letoptageligt og sjovt samtidig. Derfor vil jeg også invitere dig til at afprøve en lille sjov øvelse, som kan få dig til at blive mere nysgerrig på hvorfor du bliver (så) forarget. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Har du lyst til at prøve ?

Copyright Ridehesten.com
Husk, at hvis du synes nogen er for meget eller for lidt, så er du (højst sandsynligt) det modsatte.

Husk at hvis du synes nogen er for meget eller for lidt, så er du (højst sandsynligt) det modsatte.

Here goes…

Hver gang du bliver forarget, så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad er jeg forarget over?

Hvad får det mig til at føle?

Hvad synes jeg personen er for meget eller for lidt af?

Er jeg (og det er du 9 ud af 10 gange) så det modsatte?

Husk at hvis du synes nogen er for meget eller for lidt, så er du (højst sandsynligt) det modsatte.

Når du får styr på de 4 spørgsmål, så slipper forargelsen som dug for solen. For så fjerner du dig fra dine følelser og du hæver dig over bøvlet og tager samtidig ansvar.

For når du finder ud af hvad den anden er for meget eller for lidt at, og du det modsatte af, så kan du nemmere se HVORFOR du bliver forarget. Det er fordi han eller hun gør noget du ikke tror du kan eller må gøre eller være.

Og, det er faktisk okay at være det modsatte af dig. Så sænk skuldrene og smil.

Giv det en chance, jeg lover det vil sætte tingene i et helt andet perspektiv.

Kh Anja

Find mig på Facebook her eller her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen