Thomas Bach Jensen
Horse & Hound beretter om polske slagteheste, der rejser i 60 timer med kun et enkelt stop, inden de ankommer til Syditalien, hvor de bliver slagtet. Rapporten kommer fra World Horse Welfare, hvis repræsentant inspicerede hestene på en hvilestation i Norditalien.
Uden mulighed for at drikke bliver heste transporteret i lastbiler fra Polen gennem Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien til det sydlige Italien for her at ende deres dage under miserable forhold. Når hestene læsses af på hvilestationen, bindes hingste op ved siden af hopper med føl, og transporterne indeholdt også heste med hove så dårlige, at de dårligt kan stå på dem.
World Horse Welfare's repræsentanter arbejder på at samle bevisbyrde til EU-kommissionen og bevise, at den gældende lovgivning er skyld i store lidelser hos heste.