Fantastisk redningsaktion (video)

08-04-2024 13:17

Da en hestetransporter mandag morgen var involveret i et uheld på motorvejen, var folkene fra Bækgaarden på pletten med hjælp før alle andre. Det tog dem kun fem minutter før hestene var læsset om

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.

Det var en norsk indregistreret hestetransporter tilhørende Michael Kolind, der er bosiddende i Norge og som træner og arbejder med heste professionelt til hverdag, der mandag morgen var i en grim ulykke med et eksploderet dæk og derved havde ramt autoværnet på motorvejen fra Aarhus til Randers mellem afkørsel 44 Hadsten og 43 Sønder Borup. I hestetransporteren var to personer og fire heste, der var på vej tilbage til Norge. Ulykken forårsagede først spærring og derefter lange kødannelser og forlænget rejsetid på grund af kø på begge sider af uheldsstedet, oplyser TV2 Østjylland.

Kim Kristensen fra Bækgaarden ved Skanderborg stod hurtigt klar med hjælp og kørte med lastbil ud på ulykkesstedet for at få hestene transporteret tilbage i trygge omgivelser. Kim oplyser, at hverken heste eller mennesker er kommet til skade, og alt er under kontrol igen: –Vi stod klar med hjælp til at transportere hestene væk fra ulykkesstedet, fortæller Kim til Ridehesten. –Ingen heste eller personer er kommet til skade, pålæsningen af hestene skete uden problemer og der er styr på situationen igen, afslutter Kim. 

Dette var synet, der mødte trafikanterne i morgentrafikken i morges: 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner