Skrækscenarie: 69 sultende heste

11-12-2011 14:44
Ni heste var allerede omkommet og de resterende 60 var i en forfærdelig forfatning, da politi og dyrlæger mødte op
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

De 69 heste, ponyer og æsler blev fundet den 22. november på en gård i Nordirland, skriver Horse & Hound. Fundet af de sultede og udpinte heste tangerer til Spindles Farm-sagen i 2008, hvor over hundrede individer blev fjernet. Flere af de involverede dyrlæger og hestepasser udtaler, at der er tale om de mest udmagrede dyr, de nogensinde har set og det er endnu usikkert, hvor mange af de forsømte dyr vil kunne helbredes. De ti æsler blev alle overført til et æselintervat, mens resten af besætningen er opstaldet og bliver plejet på et dyreinternat. Politiet i Nordirland forsikrer, at der er sat stærkt ind for at finde de ansvarlige personer for denne grusomhed.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner