Simone Fersner blev Årets Kammerat

17-11-2012 07:59

Signe Wiese

Ved sidste weekends ponylandsstævne i Hedensted blev Ditte Pedersens Kammeratskabspræmie uddelt, og i år gik prisen til ponyrytter Simone Fersner
Copyright Ridehesten.com
Simone Fersner - her på Proud Don Caruso - modtog Ditte Pedersens Kammeratskabspræmie ved Rosenparaden i Hedensted i sidste weekend.

Simone Fersner startede med at ride på rideskolehold allerede som 4-års, og et år efter fik hun sin første pony. De sidste år har det været ponyen Proud Don Caruso, som Simone har konkurreret på, og sammen har ekvipagen bl.a. haft mulighed for at starte ved JBK Horse Show, Falsterbo Horse Show i 2011 og igen i 2012, samt i Tyskland. Simone Fersner træner hos navnkundige Anne Grethe Törnblad, og til hjemmesiden ponydressur.dk fortæller Simone bl.a.: - Jeg glæder hver gang vi kører til træning hos hende hver uge, og hver time er rigtig lærerig. Anne Grethe har lært mig alt, hvad jeg kan inden for dressuren, og hun har betyder rigtig meget for mig. På ponydressur.dk skriver Simone Fersner yderligere: - I lørdags var vi taget til Rosenparaden i Hedensted for at hylde alle de piger, som går af i år. Det kom helt bag på mig, da jeg blev kåret som "Årets Kammerat". Tårerne fik frit løb. Tusinde tak piger!! Det var også meget rørende, fordi Ditte Pedersens mor og lillebror overrakte prisen til mig. Det var en meget rørende og bevægende aften på alle måder! Men en ting er sikkert - alle de venskaber, som jeg har knyttet igennem min ponytid, dem vil kæmpe for at fastholde, selvom jeg snart skal over på hest! Ditte Pedersens Kammeratskabspræmie uddeles hvert år ved kalenderårets sidste dressurstævne under Rosenparaden. Præmien og pokal går til en ponyrytter, der har vist sig som en god ven eller veninde i aldersgruppen op til 16 år. Formålet er at fremme det gode kammeratskab blandt landsstævnerytterne i ponydressur. Kilde: Ponydressur.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner