Sezuan har fået en lillesøster

11-06-2015 21:41

Anne-Sofie Schou Munk

Avl

Den berømte DV hingst blev I går storebror til en fin lillesøster. Hun er mørkebrun, men har som sin berømte bror også en fin stjerne i panden

Det er Netstutteriet ved Bo Brink og Merete Berg, der har gjort den modige satsning, og købt et embryon der på sigt, forhåbentligt kunne gøre dem til de lykkelige ejere, af en biologisk bror eller søster til Sezuan (Opdrætter Linette Jæger).

Det blev de i går, og de skrev selv således om begivenheden:

 - Så kom hun endelig – 10 dage over tiden – en helsøster til Sezuan, vinder af UVM for 5-års i 2014. Et helt fantastisk ædelt mørkebrunt føl, der indfrier alle vores forventninger. Rugemoren opførte sig helt eksemplarisk. Den biologiske mor er guldmedaljehoppen Bøgegårdens Don Romina e. Blue Hors Don Schufro, og faderen er Blue Hors Zack. Vi er bare lykkelige og lettede over, at vores første lille ET-projekt er gået godt

Hoppeføllet bliver opkaldt efter et maleri som er solgt for nyligt, der hedder Nafea Faa Ipoipo, der betyder “Hvornår vil du giftes?”.

 - Ægteskabet er symbol på liv, glæde og kærlighed, og dette føl er en lige så stor begivenhed for os. Det har været en kæmpe satsning for et så forholdsvist lille stutteri som vores, at lave det her embryo føl, og vi er bare så glade og lettede over at det blev så vellykket. Vi ser det som en nødvendig investering for at avle i fremtiden, og vi håber at hun får bare en smule af sin storebrors mange kvaliteter, siger Bo Brink / Netstutteriet.

Se deres FB side HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner