Sezuansøn dyrest ved sydtysk hingstekåring

27-01-2020 12:32
Avl

Ved den sydtyske hingstekåring i München i weekenden blev den danskavlede Franklinsøn kåret og solgt på auktion, hvor det var en præmiehingst efter Sezuan, der blev dyrest

Copyright Ridehesten.com

Den sorte 3-års hingst Flanagan e. Franklin/ Blue Hors Don Schufro er opdrættet af Betina Jæger og solgt på Nordic International Sales 2017 til Blue Hors, som fremstillede hingsten ved den sydtyske hingstekåring i München, hvor hingsten opnåede kåring og blev solgt for 57.000 euro.

Fire dressurbetonede hingste opnåede præmie, og det var blandt dem, at hingstekåringens dyreste hingst på auktionen skulle findes, nemlig den storrammede, røde hingst e. Sezuan/ Fürst Heinrich, der gik for 180.000 euro til Landgestüt Celle.

Også blandt de springbetonede hingste udpegede dommerne tre præmiehingste, og auktionens dyreste springhingst var ligeledes at finde blandt præmiehingstene, nemlig hingsten e. Million Dollor/ Con Capitol, der fik hammerslag på 95.000 euro.

Samlet resultat af kåring og auktion.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner