Thomas Bach Jensen
To 3-års hingste blev i går købt af Helgstrand Dressage ved den sydtyske hingstekåring i München. Den ene er kat.nr. 36 e. Quatergold/ Sandro Hit/ Brentano II og trukket på en helsøster til den tidligere UVM-guldvinder og multimillionhest på P.S.I.-auktionen, Poetin, og dermed også samme hoppestamme som hingstene Belantis, Samba Hit og Quaterback m.fl. Hingsten, der måler 169 cm stg, fik hammerslag på 60.000 euro svarende til ca. 450.000 dkk.
Der skulle gribes dybere i lommerne for at erhverve sig den eftertragtede kat.nr. 40 e. Sezuan/ Hotline/ Florestan, hvis mormor er helsøster til Isabell Werths tidligere succesfulde S-dressurhest Ferrara S, der var Bundeschampion i 1996. Med hammerslag på 250.00 euro (ca. 1.860.000 dkk) kunne danske Helgstrand Dressage sikre sig den storrammede og betydelige unghingst (målt til 176 cm) til årets hingstekollektion.
Se den komplette kollektion med foto og video HER og resultatet af kåringen og auktionen HER.