Heslegård klar med 1-dags landsstævne

09-04-2025 18:39

Trine Askjær-Jørgensen

Fredag den 11. april inviterer Heslegård Sportsrideklube indenfor til klubbens første 1-dags landsstævne, hvor der er adskillige spændende navne på startlisten og hurtigt blev fyldt ud

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med det spirende forår og skoven som kulisse slår Heslegård Sportsrideklub fredag den 11. april dørene op for klubbens første 1-dags landsstævne i dressur. Et nyt tiltag fra den initiativrige klub, som traditionelt holder deres landsstævne i november med den populære Ecco Cup, hvor der altid er stor tilslutning. Blandt andet pga. de enestående forhold, klubben råder over med to store ridehaller.

Det nye tiltag fra Heslegård her i starten af sæsonen giver rytterne mulighed for, fra MB2 til Grand Prix at pudse formen af inden bl.a. et nærtforestående DM og første afdeling af Bundgård Byg Cup. 

Heslegård Sportsrideklub er en innovativ  klub, som gerne prøver nye formater af. Sidste år afholdt klubben en særdeles vellykket clinic med Daniel Bachmann Andersen, og ligeledes afholdes stævner og andre former for kurser på månedlig basis. Dette kan kun lade sig gøre med stor opbakning fra stærke frivillige kræfter og stedets ejere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det nye tiltag med et 1-dags landsstævne er særdeles kærkomment for de sjællandske ryttere, som oftest må til Jylland for at ride landsstævner, og startlisterne til fredagens stævne blev da også hurtigt fyldte.

Her findes flere lokale stjerner som bl.a. Cathrine Laudrup-Dufour, der debuterer en ny hest i Grand Prix. Af øvrige spændende navne på startlisten i Grand Prix kan bl.a. nævnes berider Michael Søgård, OL-reserve Nadja Aaboe Sloth, Lone Madsen samt Heslegårds faste underviser, Michala Damm-Frydenberg

Så for alle, som vil bruge en fredag aften i ridesportens tegn, er der lagt op til spændende sport og hyggeligt miljø samt dejlig forplejning i klubbens café. Første klasse starter kl. 15.30, og stævnet slutter ca. kl. 21.30.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner