Landsstævne i military aflyses

18-08-2011 14:52

Signe Wiese

August måneds regntidslignende tilstande sætter nu også stopper for Haslev Køre- og Rideforenings landsstævne i military søndag den 21. august
Copyright Ridehesten.com
Den lokale Haslev-rytter Mia Hastrup og Odin under dette års DM i military. (Foto: Ridehesten.com)

- Vi havde ellers styr på det hele – bare ikke vejrguderne. Sådan siger Karin Semberlund, overdommer på landsstævnet. Onsdag aften trak klubben i nødbremsen og tog den tunge beslutning at aflyse det stort anlagte stævne på grund af de enorme mængder regn, der er faldet den sidste tid. - Vi har i en uge forsøgt på alle tænkelige måder at skabe acceptable bundforhold. Men når først vandet begynder at komme op af jorden, når vi tromler, og vejrudsigten lover endnu mere voldsom regn, så er det ikke længere muligt at gennemføre en forsvarlige terrænspringning, fortæller Karin Semberlund. Stævnet var fyldt til bristepunktet med startende. Heraf mange pony- og ungrytter ekvipager, for hvem stævnet i Haslev var sidste chance til at opnå kvalifikation til DM. Desværre er det ikke muligt at afholde stævnet på et senere tidspunkt i 2011. Haslev Køre- og Rideforening takker alle de frivillige og sponsorer, der har hjulpet til og satser på at tage grundig revanche i 2012. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner