To danske top-5 Grand Prix-placeringer

05-11-2023 21:24

Annika Knudsen Lorentsen

I Vilamoura sikrede Rikke Andersen og Benedikte Rie Truelsen sig begge top-5 placeringer i dagens 145 cm Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Chaccossini. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev britisk og dansk dominans i toppen af dagens Grand Prix-klasse i portugisiske Vilamoura. Den 2-stjernede Grand Prix blev afviklet på en 145 cm høje bane med omspringning for de fejlfrie i hovedrunden. 

I alt var der 50 ekvipager til start, og de syv af dem formåede at komme fejlfrit igennem banen. Det blev dermed blandt disse, at vinderen skulle findes. Rimeligt overlegent blev det britiske Graham Gillespie der tog sejren, efterfulgt af sine to landsmænd Guy Williams og James Smith. Dermed blev det britisk top-3. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De næste to placeringer i klassen sikrede danske ryttere sig. På fjerdepladsen blev det Rikke Andersen med Chaccossini e. Chacco-Blue/ Cassini II, mens Benedikte Rie Truelsen med Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire tog femtepladsen. Endnu en britisk rytter tog sjettepladsen. Her var det Oliver Fletcher. 

De to danske top-5 placeringer blev afslutningen på endnu en god uge for de danske ryttere i Vilamoura. 

Alle resultater.  

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen