Endnu en andenplads til Sofie

15-11-2015 08:06

For anden dag i træk red Sofie Yderstræde Bucka på Ellely's Quality sig ind på en andenplads Oldenburg, ligesom at Thomas Sandgaard og Lars Bak opnåede placeringer

Copyright Ridehesten.com
Sofie Yderstræde Bucka på Ellely’s Quality

Sofie Yderstræde Bucka var endnu engang med i toppen ved lørdagens klasser i tyske Oldenburg. Fredag blev det til en anden- og tredjeplads mens at hun i går indtog andenpladsen i 135 cm. klassen på Ellely’s Quality e. Quidam de Revel/Leandro (opdr. Birgith thomasen) efter en nulrunde i andenfase i tiden 29,30 sekunder. I samme klasse placerede Sofie sig som nummer fem på El Ninjo van de Kwade Heyde e. Heartbreaker/Concorde.

Også i store tur, 145 cm. blev det til danske placeringer. Med en placering som nummer 13 ud af 62 startende blev det danske Lars Bak Andersen på Cyrus L e. Cartani/Calypso II, mens at 16. pladsen tilfaldt Thomas Sandgaard på Nørremøllehøj’s Ariel e. Bøgegårdens Apollo/Celina (opdr. Uwe Thomsen).

Se resultater HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen