Michelangelo lever ikke mere

06-06-2008 20:28
Avl
23 år gammel blev halvblodstrakehneren Michelangelo den 3. juni aflivet hos sine ejere på Gestüt Webelsgrund i Tyskland.

Elitehingste Michelangelo led af forfangenhed og hans tilstand blev værre med alderen. Derfor måtte ejerne Burgi og Harald Ersdiek tage den tunge beslutning at få hingsten aflivet. Trakehners International skriver, at hingsten var den sidstlevende efter den legendariske fuldblodshingst Pasteur xx. Særligt er Michelangelos mor Miami en meget kendt elitehoppe, der også var mor til elitehingsten Monteverdi, der går Grand Prix dressur. Michelangelo vandt i sin tid sin 100 dages materialprøve i Warendorf og tiden af hans gennemridning i terrænet er stadig ikke slået den dag idag. Fra en tidlig alder blev han indsat i den hollanske avl og fik her stor succes. I trakehneravlen har han givet den fantastisk smukke fløjhingst Kennedy, der desværre døde efter to år i avlen, og præmiehingsten Guy Laroche. For os danskere er Michelangelos mest kendte afkom KWPN-hingsten Michellino, der er elitehingst i Danmark og har stået i Danmark hos Stald Birkelund, siden han var 3 år gammel. I sporten er Mchelangelos mest kendte afkom Tinne Wilhelmssons Grand Prix hest Just Michey, er har været i top ti ved både OL og EM.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner