Doug Leatherdale lever ikke mere

11-12-2015 08:42

Den store amerikanske hesteejer Doug Leatherdale, der bl.a. har været til Dansk Varmblods hingstekåring med hingsten His Highness, døde søndag aften på sin 79-års fødselsdag

Copyright Ridehesten.com

Den canadisk fødte forretningsmand Doug Leatherdale sov stille ind i sit hjem søndag aften på sin 79 års fødselsdag. Ved siden af sit succesfulde forretningsliv har han sammen med sin hustru Louise udlevet sin lidenskab for heste. Han har i en årrække været formand for det amerikanske hannoveranerforbund og har som den eneste ikke-tysker modtaget forbundets guldnål.

Louise og Doug Leatherdale blev for alvor kendte i hesteverdenen, da de købte fløhingsten His Highness for prisrekord på hingsteauktionen i Verden. His Highness, der nåede at blive uddannet til S-dressur inden sin alt for tidlige død, stod hos den tyske hingsteholder Jens Meyer, hvor også parrets andre hingste Herzensdieb, Damsey m.fl. står til avlstjeneste.

Louise og Doug har sponseret mange dressurryttere i USA og Canada, og blandt dem er amerikanske Diane Creech, der også har redet en af deres DV-heste, den talentfulde Chrevi's Christo e. Chrevi's Cavallo/ Matador (opdr. Vivian Havbæk Thomasen og Chresten Kristensen).

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner