Landsstævne for hest i Solrød

16-04-2016 19:55

I denne weekend afholder Solrød Rideklub landsstævne i dressur for hest, hvor de unge ryttere i den grad har hevet placeringer til sig

Solrød Rideklub havde pyntet utrolig flot op i ridehuset, til weekendens anledning. Med sort bånd og rosetter rundt på barrieren og det svenske, danske og norske flag hængene på kortsiden, var der rigeligt for hestene at kigge på. Det tog de fleste heste dog heldigvis i stiv arm.

I dagens MB2 blev der vist et utrolig højt niveau, til trods for at flere af de placerede heste, ikke har gået mange starter på det niveau. Vinder af klassen blev Cathrine Dufour på Øgårdens Dior De Luxe e. Sandreo/Zardin Firfod (Opdr. Malene Munk og Ole Bleeg), med hele 75,000%. Herefter blev det til en andenplads for Nanna Skodborg Merrald og Sådan Que e. Quaterback/Royal Diamond (Opdr. Mike Andersen) som opnåede 73,947%, mens Malene Folmer Jensen på Alceste e. Akinos/Fanal Prydsholm (Opdr. Ruth & Jørgen Søgård) blev nummer tre med 70,702%.

Niveauet blev ikke mindre i Prix St. George, hvor Susanne Møller Wallin på Sir James e. Sir Donnerhall/Weltmeyer vandt klassen med flotte 73,246% foran Cathrine Dufour på Chantal Skovvang e. Michellino/Lanciano (Opdr. Marie Hedegård Pedersen), som opnåede 72,500%. Nummer tre blev norske Caroline Steine Jensen på Blue Hors Develino e. Blue Hors Don Romantic/Waldsohn (Opdr. Jytte Knudsen) som red til 72,456%.

Dagens Grand Prix blev vundet af svenske Minna Telde Isac, mens Mai Tofte Olesen på Rustique blev nummer to og Charlotte Heering på Bufranco blev nummer tre. 

Se resultater HER

Ridehestens fotograf var tilstede under dagens MB2 og Prix St. George. Husk og se billederne her på Ridehesten.com i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner