Sidste heat med fremmedrytter

08-03-2009 11:37

Grethe Næsby

Samtlige springheste er nu blevet afprøvet under fremmedrytter Johnny Hansen i årets Unghestechampionat, og kvaliteten var god blandt de unge heste

Fremmedrytter Johnny Hansen gav flotte karakterer til unghestene i dag, og han gav udtryk for, at der var høj kvalitet blandt de deltagende ungheste i årets finale. Et par gange kom karaktererne over 9, blandt andet Søren Knudsens Harry-K e. Equest Carnute betegnede han som en hest ud over det sædvanlige, og det var en af de heste, som sprang med allerstørst kapacitet med ham på ryggen. Den høstede flotte 9,5 i kapacitet. Bedste afprøvning i dag gav hingsten Dalgaards Rex e. Rockland 9,5 i både ridelighed og kapacitet. Hesten havde et stort overblik selv, og det er en hest, som henter meget hos fremmedrytteren, da den giver en rigtig god fornemmelse, var i selvbalance og let at regulere. Også L. Leth e. Lambrusco Ask fik en god afprøvning med 9,0 i kapacitet og 8,5 i ridelighed. Johnny Hansen lagde stor vægt på, at det er en stor hest, som stadig mangler at vokse helt færdig, og derfor kunne den på nuværende tidspunkt ikke tildeles endnu højere karakterer. Læs alt om hele Unghestechampionatet i næste nummer af Ridehesten!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner