Så bliver de unge dressurheste testet

11-03-2017 19:02

Jytte Lemkow

Tyske Dorothee Schneider har travlt i disse dage. Hun er først og fremmest fremmedrytter på de 25 bedste dressurheste til Blue Hors unghestechampionat, men starter også selv i Grand Prix-klasserne, og rider den danskfødte superhingst Sezuan som en del af det store gallashow fredag og lørdag

Copyright Ridehesten.com
Testrytter Dorothee Schneider på vej på arbejde.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I eftermiddag skulle de første 10 ungheste prøves af, og det resulterede i det man kunne forvente ud fra Dorothees egen måde at ride sine heste på, og den måde, som en del af hestene blev vist frem på under egen rytter. Hun ville gerne have dem bedre foran sig, og som følge af det, få dem til at øge deres afskub. Det må siges, at det lykkedes i de fleste tilfælde, og det var en interessant proces at følge. Den hest som Dorothee syntes bedst om i dag, var Højgaardens Santos e. San Amour/Friendship, opdrættet af Stutteri Højgaardens Heste og ejet af Helgstrand Dressage. Efter de to første afdelinger lå Højgaardens Santos på en 7. Plads og opnåede med karakteren 8,5 for ridelighed og 9,0 for kapacitet, hvilket er det eneste fremmedrytteren skal bedømme. Samlet fik den 848 point. Det skal blive spændende at følge i morgen søndag, når de resterende 14 skal testes, hvor langt disse point rækker, for det er bl.a. de seks bedsteplacerede efter de to første afdelinger, som kommer til start i morgen.

Copyright Ridehesten.com
Dorothee Schneider.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nedenfor kan du se et kort interview med Dorothee Schneider efter dagens test

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen