Sezuan scorede 99%

08-03-2013 17:18

Maja Golles

DV's Hingstekåring | 14 dressurhingste, hovedsageligt yngre hingste fremviste deres gangformåen her til eftermiddag i Blue Hors-gangartsklasse. Mange hingste viste sig virkelig flot, men der var kun én topscore – Sezuan

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand/Sezuan.

Det første hold på banen blev udgjort af tre 4-års hingste, der netop er blevet kåret, og blandt dem var Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack, og trukket på hoppen Fiesta’s Girl, der er helsøster til Blue Hors Don Schufro. Den imponerende hingst blev udelukkende tildelt 9-tallet. KWPN-hingsten Ecletisch blev fremvist af svenske Caroline Bonde, og vidst flotte gangarter med klar takt og god rytme og han blev af dommerne tildelt 8,4 point. Tyskfødte Placido Domingo med Mikæl Ketelsen i sadlen viste en rigtig god skridt, men generelt ville dommerne gerne se mere bagbensaktion. Også han blev tildelt 8,4 point.

Tre hingste med fuldblod- eller araber-blodlinjer blev også fremvist, men ikke tildelt karaktere, da det ikke er helt fair at bedømme forædlerhingste på samme niveau som varmblodshingste. Den charmerende araberhingst Zonyx fra Kirk Arabians gjorde et meget positivt indtryk.

Det næste hold bestod af to hingste – den hollandske Dream Boy blev smukt fremvist af Geraldine Maree og var især fremragende i trav og galop, hvor han fik 9,5. Den samlede karakter blev 9,2 point. Dansk Varmblodshingsten Freezbee-Pari har udviklet sig positivt, og viste især en god galop, og scorede totalt 8,0 point.

Det næste hold bestod af Sezuan og to andre hingste, og det er næsten unfair at sammen ligne de to hingste med den mest komplette hingst, der er set i mange år. Touché og Blue Hors Edelman fremviste sig meget flot, men de blegnede lidt i sammenligning med Sezuan, der ganske enkelt har alt – gangarter, super temperament og en ridelighed helt i top. Han scorede 10-taller for alt – dog på nær skridten. som han fik 9,5 for, og det gav en total score på 9,9 point. Og om det generelle indtryk af hingsten sagde dommerne blandt andet: - Hvad mere kunne vi overhovedet ønske os?

Norske Silje Bakken fremviste DV-hingsten Tailormade Attention meget smukt og blev tildelt to 10-taller og vandt klassen med en total på 9,4 point, og blev rost for sin flotte ridning, og hingstens korrekte holdning. Da Sezuan blot er 4 år og endnu ikke må starte DRF-klasser, blev klassen vundet af Tailormade Attention.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner