Edward Gal og Voice med over 81% (video)

02-06-2013 12:55

I lørdag aftens Grand Prix Kür ved Outdoor Gelderland i Arnhem, Holland, scorede Edward Gal og hingsten Voice over 81% - Minderhoud og Romanov knap 75%

Copyright Ridehesten.com
Voice og Edward Gal.

Det var avlshingstene, der dominerende top tre af Grand Prix Kür lørdag aften i Arnhem ved det internationale stævne i Holland, Outdoor Gelderland. Set fra et avlsmæssigt syn var hingsten Rohdiamant stærkt involveret som morfar, farfar og far til de tre topplacerede hingste.

Den tidligere verdensmester Edward Gal er stærkt ridende på den 11-årige hingst Voice e. De Niro/ Rohdiamant, som han på det seneste har opnået imponerende sejre med. I aftes noterede ekvipagen sig for et resultat på 81,225% og distancerede dermed den andenplacerede med over 5 procentpoint. Det blev tyske Christoph Koschel og den 12-årige hingst Rubin Cortes e. Rubin-Royal / Calmiro med 75,575%. Placeret på tredjepladsen kom Hans Peter Minderhoud og 13-årige Glock's Romanov e. Rohdiamant / Grundstein II, der opnåede 74,975% og altså et flot comeback efter en lettere skade i Frankrig i forrige uge.

Gal og Minderhoud er ude for at kvalifecere sig til EM 2013 i Herning, og foreløbigt ser det ud til, at de sammen med Adelinde Cornelissen er godt på vej.

Se resultat af klassen HER

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner