Ridesporten: Du rider som du er

28-07-2020 14:07

Merete Haahr

Er du aktiv indenfor ridesporten? Opfatter du dig selv som åben for nye idéer? Så er dressur måske lige dig. Trives du med at være i rampelyset? Så skal du måske deltage i flere ridestævner. Farer du let op og bliver gal? Tag det helt roligt, du bliver mere afklaret med årene. Et studie afslører en sammenhæng mellem personlighedstræk og forskellige typer af ryttere inden for ridesporten

Copyright Ridehesten.com
Inden for ridesporten finder man ofte at dressurryttere er plipligtopfyldende og har en god forestillingsevne Måske trives rytterne efter at iopnå der perfekte dressur, hvor hesten udfører hver bevægelse til perfektion Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Et hold af hesteforskere har undersøgt rytternes personlighedsprofiler inden for ridesporten. Holdet består af Dr. Inga Wolfram, som er sportspsykolog, og Dr. Jane Williams, der arbejder som hestefysioterapeut og David Marlin som er biokemiker med speciale i hest. De har lavet forskning på forskellige personlighedstyper, som er forbundet til forskellige ridediscipliner.

Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, som blev sendt ud, og forskerne modtog mere end 4000 besvarelser. Spørgeskema er baseret på en ”Mini International Personality Item Pool”. Denne Mini-IPIP måler personlighedsprofilerne i forhold til fem forskellige træk: Udadvendthed, empati, pligtopfyldenhed, og forestillingsevne, samt følelsesmæssig stabilitet. Deltagerne kom fra USA, England, Canada, Australien og Europa, 96% var kvinder og de deltog i ridedisciplinerne: fritidsridning, dressur, military, springning, western, show osv. Fundende bekræftede det forskerne havde antaget.

En af nøglefundende var at konkurrenceryttere var mere udadvendte og mere pligtopfyldende end ryttere som ikke deltog i konkurrencer. Tidligere forskning indenfor andre sportsgrene viser, at atleter der scorer højere på udadvendthed og ansvarsbevidsthed, også tilpasser sig bedre til den stress der kommer med konkurrencer. 

De fleste konkurrenceryttere vil på et eller andet tispunkt i deres karriere komme ud for situationer, der stiller krav til deres formåen. Skader på hesten lige inden konkurrencen, udfordringer med at kombinere konkurrenceplanen med familieliv, økonomiske problemer, det hele hober sig op. Ryttere som er samvittighedsfulde af natur, vil arbejde meget hårdt for at overkomme disse forhindringer. Og ryttere som er meget udadvendte, vil måske endda nyde at blive udsat for disse udfordringer, forklarer Dr. Inga Wolfram. 

Ydermere, så scorer konkurrenceryttere højt på personlighedstrækket forestillingsevne, som handler om åbenhed for nye oplevelser, nye idéer og tanker, og særligt dressurryttere ligger højest blandt alle ryttere i undersøgelsen. Forskerne tror, at det er den æstetiske aspekt af den rene dressur og den intellektuelle udfordring af at få hesten til at udføre hver bevægelse til perfektion der tiltrækker ryttere som trives med denne form for mentale stimulation.

Modsat den gængse opfattelse, at personligheden er færdigformet når du er midt i 20erne, så viser studiet at ryttere udvikler personligheden med årene. Ryttere som var over 35 var mindre nervøse og mere følelsesmæssigt stabile, de var mere samarbejdsvillige, mere samvittighedsfulde og mere åbne for nye idéer. 

Ridning er en af de få sportsgrene, hvor præstationerne bliver hæmmet efterhånden som man bliver ældre, men man kan forsætte også selvom man er oppe i årene, fortæller David Marlin. De nye studier hjælper til at forklare hvorfor ryttere som er rolige, pligtopfyldende og empatiske kan være meget bedre til at træne heste. Når man ved at disse karaktertræk udvikles med årene, så kunne man med fordel udvikle en form for coaching system, hvor ældre og mere erfarne ryttere tager de unge under deres vinger. 

Forskerne er enige om at forskelle i personligheden, kan være en god måde til at hjælpe hesteinteresserede med at vælge ridesport og til at beslutte sig for hvor meget de ønsker at engagere sig. 

Dette studie bekræfter, hvad vi har vidst i nogen tid. At forskellige typer mennesker tiltrækkes af forskellige former for ridesport. Forskerne mener, at vi har brug for at udbygge disse resultater og finde ud af mere omkring hvad rytterne foretrækker og hvad deres motivation er. DR. Williams er begejstret for, at potentialet om at kunne udnytte hest og rytters præstationer ved at se på rytterens personlighedstræk, for på denne måde kan vi hjælpe rytterne med at få det bedste ud af deres partnerskab med hesten. 

Når vi forstår, hvad der får ryttere til at engagere sig, baseret på deres personlighedstræk, så kan vi bruge det indenfor talentudvikling, markedsføring og samtidig optimere måden hvorpå rytterne bliver coachet, slutter David Marlin. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner