Hestesport på programmet til OL i 2028

11-12-2021 19:00

Trine Askjær-Jørgensen

Under et møde i den Internationale Olympiske Komité blev de første 28 sportsgrene, som er foreslået til OL-programmet for Los Angeles i 2028, vedtaget og venter nu på endelig godkendelse i februar – en af de 28 sportsgrene er hestesport

Copyright Ridehesten.com
Dressurstadionet under OL i Tokyo. Foto: Hippo Foto - Stefan Lafrentz
Nyheden fortsætter efter annoncen

Formanden for FEI (det internationale rideforbund) bød i går meddelelsen fra den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at hestesport skal med på programmet til OL i Los Angeles i 2028, velkommen, skriver EuroDressage.

Under et IOC møde i går blev den første liste af 28 sportsgrene heriblandt hestesport, som er foreslået til OL-programmet for 2028, vedtaget, og disse venter nu på endelig godkendelse i februar 2022.

Kriterier for at komme med på programmet
På mødet blev en række kriterier (universalitet, integritet, retfærdighed, ligestilling og popularitet) fremhævet, som værende meget vigtige i beslutningen om, hvilke discipliner og begivenheder der skal med på programmet. Atleternes sikkerhed, miljømæssig bæredygtighed og at sikre, at sporten er relevant for ungdommen blev også fremhævet som vigtige faktorer i beslutningsprocessen.

Jeg er overbevist om, at ridesport, fejringen af det unikke bånd mellem menneske- og hesteatleter, har en plads på OL-programmet for Los Angeles 2028, sagde formanden for FEI Ingmar De Vos og fortsatte: – 
Den seneste anerkendelse fra IOC efter succesen med Tokyo 2020-legene afspejlede de positive ændringer, FEI lavede, hvilket understregede vores vilje til at tilpasse og modernisere vores sport. Universalitet var et af nøglekravene i OL Agenda 2020 samt at gøre sporten lettere at forstå og mere spændende for et bredere publikum – kriterier, som fortsat er afgørende fremover.

Ridesporten skal følge med tiden og OL

Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge udgav IOC tal, der viste, at OL i Tokyo i år nåede ud til over tre milliarder mennesker via TV og digitale platforme. Den enorme og hurtige vækst i det digitale landskab betød, at flere fans kunne opleve OL med lettere adgang og mere indhold end nogensinde før.

– Ridesportens kollektive fremtid afhænger af vores position i den olympiske bevægelse, sagde formanden for FEI Ingmar De Vos og fortsatte: – Vi skal sikre global synlighed af vores sport i medierne og digitale platforme, og fortsætte med at vise relevant indhold og lokke nye fans til. Vi har denne mulighed hvert fjerde år, og at konsolidere ridesporten i den olympiske bevægelse er afgørende for FEI og for vores fællesskab.

– Et andet vigtigt fokusområde for FEI er udvikling af ungdommen: At engagere ungdommen i hestesport og inspirere nye generationer til sætte OL-deltagelse som deres mål. Vi har gode udviklingsprogrammer rundt omkring i verden målrettet mod den næste generation af atleter, men også fans og professionelle i branchen, fordi hestesport er en livsstil, der består af mange facetter. Hvordan vi håndterer yngre generationer er afgørende på vores vej ind i fremtiden, sagde Ingmar De Vos.

Da IOC i 2017 tildelte Los Angeles de olympiske lege i 2028, så formanden for FEI en mulighed for, at denne kommende værtsby vil kunne afholde legene meget omkostningseffektivt. USA har en lang og succesfuld tradition for hestesport og har udviklet sig som et land med stabil og fremragende international ridesport.

Under OL i Los Angelese 2028 kommer hestesporten til at have Santa Monica-bjergene som kulisse og byder dermed på en fantastisk mulighed for at vise vores sport frem.

Godkendelsen af det indledende sportsprogram finder sted i februar 2022, og fastsættelsen af begivenhederne og atletkvoten vil blive bekræftet i december 2024 efter de olympiske lege i Paris 2024.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner