Amatøravler bag Eckermanns tophest

26-01-2025 13:18

Den dobbelte verdensmester og en af tidens mest succesfuld springheste, King Edward, er avlet af en belgisk amatøravler, som for nylig besøgte Henrik von Eckermann og King Edward for første gang

Copyright Ridehesten.com
Bag verdensmesteren King Edward står en belgisk avler. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 15-årige verdenshest King Edward e. Edward/ Feo har med svenske Henrik von Eckermann i sadlen vundet næsten alt, hvad der er værd at vinde. Parret vandt individuelt guld og holdguld til VM i Herning i 2022 og har derudover en guldmedalje for hold til OL i Tokyo samt flere World Cup-finale sejre bag sig. Også målt på præmiepenge er King Edward den af mest succesfulde hest, da vallakken har vundet over fire millioner dollars på mindre end fem år. 

Selv en verdensetter kan dog opleve problemer, og derfor annoncerede Eckermann i december sidste år, at han trækker King Edward fra stævnerne for en længere periode. Pausen vil han bruge på at genvinde vallakkens tillid, så deres samarbejde kan blive optimalt igen, fortalte Eckermann i sidste måned. 

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann og King Edward deltog også ved OL i Paris 2024, hvor det dog - højst usædvanligt - ikke blev til nogen svenske medaljer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Tiden er derudover også blevet brugt på et betydningsfuldt besøg. Her i januar besøgte den belgiske hobbyavler Wim Impens nemlig King Edward, som Wim selv har opdrættet. 

Jeg er meget glad for at være her, sagde Wim om besøget hos Eckermanns stald i Holland og forsatte: – Jeg har mødt Henrik én gang før til et stævne, hvor vi havde en hyggelig samtale, men det gør mig virkelig rørt at være her og se King Edward så tæt på for første gang i mange år.

Copyright Ridehesten.com
F.v. Henrik von Eckermann, King Edward og opdrætter Wim Impens. Foto: Tails Communications for Belgian Horse Hub

King Edward kom til verden hos Wim Impens i 2010, der solgte hesten som plag. 11 år senere kunne han så opleve sit hjemmeopdræt vinde olympisk guld. Wim er flere gange blevet hædret for sine flotte præstationer som avler og er bl.a. blevet tildelt prisen Belgian Breeders Bonus 2023. Den belgiske avler er dog ydmyg og særdeles bevidst om, at avl til dels også handler om tilfældigheder og held. Han fortæller:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter King Edwards succes har folk stor respekt for mig som avler, men det er jo mindre end ét procent af hestene, der bliver exceptionelle. At avle er et hasardspil, understreger den belgiske avler.

Se mere fra besøget i videoen her:

 

Kilde: Belgian Horse Hub

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen