Er Casall Ask mest vindende springhest?

24-05-2024 10:10

Henrik von Eckermanns King Edward er for nylig blev omtalt som de sidste 25 års vindende springhest. Andre mener Rolf-Göran Bengtssons Casall Ask er den mest vindende

Copyright Ridehesten.com
Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange medier har i den seneste uges tid gengivet Horse Networks artikel om, at den 14-årige King Edward e. Edward/ Feo de Lauzelle er det seneste kvarte århundredes mest vindende springhest under Henrik von Eckermann med en samlet vindersum på 4,3 mio. USD ifølge mediet Show Jumping Stats.

I Horse Networks artikel sammenligner de King Edwards vindersum på sportens højeste niveau med andre heste som Ward McLains HH Azur, der kommer meget tæt på, og dernæst Ken Farringtons Gazelle og Ben Mahers Explosion W med næsten tilsvarende store vindersumme.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Artiklen udpeger, hvilke aktive springheste, der på sigt kan slå King Edwards rekord, og her nævnes Daniel Deussers Killer Queen vdM, Harrie Smolders Monaco N.O.P. og Martin Fuchs Leone Jei.

Den 25-årige holstenerhingst Casall Ask e. Caretino/ Lavall I, der har en lang internationale karriere under svenske Rolf Bengtsson, er ikke nævnt i det regnestykke, og det undrer Stall Bengtsson & Kristoffersen GmbH.

De præsenterer resultatet af en tilsvarende sammenregning, der viser, at Casall Ask i de seneste 25 år har vundet 4,4 mio. EUR svarende til 4,7 mio. USD. Altså mere end King Edward.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen