Thomas Bach Jensen
Parret havde et fantastisk år, hvor de vandt to guld- og to sølvmedaljer i Longines Global Champions Tour Grand Prix, inden de sluttede på en samlet andenplads i det samlede mesterskab lige bag verdens nr. 1 Scott Brash (GBR), skriver Global Champions Tour på deres hjemmeside.
Anden bedste FEI-ekvipage i springning blev Daniel Deusser (GER) med sin pragtfulde skimlede vallak Cornet D'Amour, mens tredjepladsen gik McLain Ward (USA) og Rothchild - men ingen har fortjent førstepladsen mere end Rolf og Casall.
Rolf, 52, og hans forsigtige 15-årige brune hingst sluttede på samme point som Scott i finalen i Doha i november sidste år, men Scotts rekord med tre Grand Prix sejre i 2014 og finalesejren sikrede ham mesterskabstitlen. Det var et næsten ulidelig resultat for Rolf, der led samme skæbne i 2012, hvor Edwina Tops-Alexander (AUS) besejrede ham efter lige pointstilling men med en ekstra sejr til Edwina.
- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Jeg var nødt til at vinde i Doha for fortsat at have en chance for at vinde mesterskabet i 2014, og det lykkedes, selv om det er virkeligt svært, når man ved, at man skal. Men desværre lagde Scott endnu en mesterpræstation for dagen, og det var nok til at vinde.
Scott Brash og hans stjernehest Hello Sanctos fortsætter med at dominere, men der er ingen tvivl om, at den tidligere mekaniker Rolf-Göran vil være tilbage i år for en gang at kæmpe sig til toppen af Longines Global Champions Tour og for at blive kronet "Champion of Champions".
Kilde: Global Champions Tour.com